Da jeg var lille, elskede jeg After Eight. Det var ikke en slik, vi havde i huset så ofte, men hvis jeg stødte på den hos mine forældres venner eller andre i familien, var jeg hurtig til at guffe et par stykker. Jeg har altid været lidt ivrig, når det kommer til søde sager. I min barndom var jeg særligt vildt med mint karameller, After Eight’en og Toffifee.
Da jeg blev kontaktet af After Eight, som ville høre, om jeg ikke havde lyst til at lege lidt med deres søde sager, gik der derfor også straks totalt nostalgi aka. trip down Childhood Memory Lane i den, og alverdens minder fór rundt i hovedet på mig. I kan vel sagtens forestille jer, at minderne blev endnu vildere, da jeg puttede en After Eight i munden efter mange mange års pause. Jeg husker særligt godt gennem mine sanser
Jeg har taget imod den søde udfordring og valgt at lave en iskold og cremet semifreddo (navnet på den italienske isdessert, som nemmest forklaret er en halv-frossen is) med hakkede After Eight-stykker i serveret med danske jordbær, hindbær og brombær (alle tre fra Rokkedyssegård) samt ekstra mynte. De søde myntede bidder bliver dejligt seje, når de fryses, og det var ret så lækkert i denne flødefyldte semifreddo, som I kan se flere billeder af her på After Eights facebook fanpage. Desserten var super vellykket og blev nydt sammen med min familie på mine forældres altan efter 8 om aftenen sidste weekend. Mine forældre er lige rejst tilbage til Indien i dag. Det har været himmelsk at have dem hjemme i Europa det meste af sommeren.
Den kære Cecilia fra copenhagencakes er også med i After Eights søde udfordring, og jeg glæder mig til at se, hvad hun finder på at kreere.
Semifreddo med After Eight
6 personer
150 g After Eight
3 æggehvider (pasteuriserede hvis ønsket)
85 g sukker
250 ml fløde
3 æggeblommer (pasteuriserede hvis ønsket)
1 vanillestang, korn af
Start med at putte After Eight stykkerne i fryserne. De er nemmere at hakke i frossen tilstand.
Pisk æggehviderne til marengs med halvdelen af sukkeret. Pisk derefter fløden til en blød flødeskum. Pisk tilsidst æggeblommerne lyse og luftige med resten af sukkeret samt vanillekorn. Vend forsigtigt marengsen i æggeblommerne og dernæst flødeskummet. Hak After Eight’en i mindre stykker og vend den i iscremen. Fór en sandkageform med husholdningsform og hæld iscremen heri.
Bør fryses i mindst 6 timer, inden den kan nydes.
Madling skriver
After Eight is smager super lækkert. Jeg lavede den i vores sommerferie (både som ispinde og lister is), da min mand er VILD med After Eight.
http://www.madling.dk/after-eight-is/
God idé at hakke chokoladen, når den er frossen. Jeg klippede stykkerne over med en saks, men det var ikke helt let 😉
Held & lykke med udfordringen 🙂
Line skriver
Kjaere Anne!
Din semifreddo med after eight hoeres fantastisk ud! Jeg var ogsaa helt vill med (og er det fremdeles) after eight da jeg var lille. Vi hadde ogsaa en annen mintsjokolade som het opera mints som jeg ogsaa elsket (elsker 🙂 ) Da jeg var student pleide jeg aa bestille after eight coffee i kantinen, det var en latte med after eight sjokolade smeltet i 🙂 Gleder meg til aa se din mor igjen 🙂 KNUS!
Pixels & Poesi skriver
Jeg ELSKER aftereight. Tror det her bliver desserten næste gang jeg skal have gæster.
Anne au Chocolat skriver
Kære Madling,
Uhm de ser lækre ud dine ispinde 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Line
Du er sød! 🙂
De er garanteret ved at lande i Chennai nu, så du får snart mor at se igen! Jeg kommer til januar, hvis alt går vel 🙂
Mange kærlige kram fra mig
Anne au Chocolat skriver
Kære Pixels & Poesi
Det lyder som en god idé 🙂
Kh Anne
Italiensk Vin & Mad skriver
Elsker After Eight, så opskriften på semifreddo med After Eight lyder lige som noget der skal afprøves – der kan vel også bruges andre former for mørk chokolade med mint-fyld, hvis altså After Eight ikke lige er til rådighed…men After Eight er nok nemmere at hakke fordi de er så tynde
Anne au Chocolat skriver
Kære Italiensk Vin & Mad,
Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den 🙂
Kh Anne
Maria skriver
Uhm, jeg har præcis de samme barndomsminder om after eight, så hvor må den fryses. Skal der røres i en semi freddo ligesom i en almindelig is, og hvad er forskellen så egentlig? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Maria,
Det lyder hyggeligt 🙂
Nje det er ikke nødvendigt at røre i isen! De piskede æggehvider – det er i hvert fald min erfaring – hjælper cremen på vej af sig selv, så den ikke krystalliserer.
Kh Anne
Hanne skriver
Hvor lang tid i forvejen / timer skal man tage isen ud af fryseren så den er spiselig?
Hanne skriver
Og hvad skal man fore formen med?? Bagepapir der menes eller?