E-bog - Glad Morgenmad - Køb her
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-bog Glad Morgenmad
  • Mine chokoladeanbefalinger

Baileys fødselsdagskage

26. november 2014 af Anne au Chocolat 23 kommentarer

chokokage4

 

En tung og fudgy chokoladeballade toppet med en fløjlsblød mælkechokoladeganache med et twist af flødesød Baileys kan vist godt kandidere til titlen ‘fødselsdagskage’. I hvert fald hvis man er lige så chokoladeglad, som jeg er. Jeg har lavet fødselsdagskagen for at fejre, at Baileys fylder 40 år i dag og også for at inspirere jer til en charmerende chokolækker kage, når I skal holde fødselsdag næste gang.

Kombinationen af ballade og Baileys er genial, hvis jeg selv skal sige det. Og jeg tør godt vædde på, at den kommer til at hitte på jeres fødselsdagsbord 🙂

Chokoladekage med Baileys ganache
8-10 personer

200 g mørk chokolade, gerne Caraïbe 66% fra Valrhona
200 g smør
250 g sukker
5 æg, let sammenpisket
1 spsk mel

Smelt smørret i en gryde og tilsæt den hakkede chokolade. Rør rundt indtil chokoladen er smeltet. Tag gryden af varmen og rør sukker i. Køl lidt af og tilsæt æggene lidt ad gangen. Vend til sidst mel i.
Bag i en rund form (på ca.22 cm i diameter) foret med bagepapir i ca. 25 min ved 180 grader varmluft.
NB! Kagen skal føles lidt ubagt. Den sætter sig, da den SKAL bages en dag i forvejen. Opbevar den gerne på køl.

Baileys ganache:
250 g mælkechokolade, gerne Jivara 40% fra Valrhona
1 dl piskefløde
1 dl Baileys
lidt salt
10 g smør

Hak mælkechokoladen og kom den i en skål. Bring fløde, Baileys og salt i kog i en gryde og hæld straks over mælkechokoladen. Lad det stå i 1 minut. Rør rundt indtil konsistensen er homogen. Tilsæt smør og rør godt rundt. Stavblend gerne ganachen for at få en helt fløjlsblød konsistens (man behøver ikke). Køl ganachen ned og lad den sætte sig på køl, indtil den tykner. Smør ganachen på chokoladekagen og drys evt. med ekstra chokolade i spåner. Server straks!

chokokage3 chokokage2 Indlægget er sponsoreret. 

Skrevet i: Kager

Previous Post: « Juletrøfler med chokolade og pebermynteknas
Next Post: Adventskonkurrence – vind kogebogen American Diner »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Jette Rosendal skriver

    26. november 2014 kl. 08:38

    Det er vist en super lækker kage – og med en lidt fræk kombination. Det må prøves ved lejlighed 🙂
    Venlig hilsen
    Jette

  2. Annika skriver

    26. november 2014 kl. 09:05

    Mon ikke den skal prøves engang??
    Vi bruger ‘en del’ Dooley… til hjemmelavet is 😉

  3. Lotte skriver

    26. november 2014 kl. 19:40

    UuhhhhHmmmm jeg kunne godt tænke del af nytårs dessert 🙂

  4. Malene skriver

    26. november 2014 kl. 21:39

    Nøj hvor ser det dog lækkert ud! Hvis man nu ikke er helt vildd med bailey, hvad kan man så erstatte den med? Eller kan den helt udelukkes?

  5. Malene skriver

    27. november 2014 kl. 17:30

    Uh den ser godt nok lækker ud! Jeg spekulerede på, om du tror, man evt. kan erstatte baileyen med noget eller om den kan udelades? Ganachen ser jo hammerlækker ud nemlig! Jeg er nemlig ikke helt tosset med smagen 😉

  6. Anne au Chocolat skriver

    30. november 2014 kl. 08:47

    Kære Jette,
    Det lyder dejligt – og det er nemlig en super lækker kage 😉
    Kh Anne

  7. Anne au Chocolat skriver

    30. november 2014 kl. 08:48

    Kære Annika
    Det lyder som en god idé 😉
    Kh Anne

  8. Anne au Chocolat skriver

    30. november 2014 kl. 08:48

    Kære Lotte,
    God idé at servere den som nytårsdessert 🙂
    Kh Anne

  9. Anne au Chocolat skriver

    30. november 2014 kl. 08:49

    Kære Malene,
    Jeg synes, at den skal laves med Baileys – den har en fin og ikke overdominerende smag, når den blandes med fløde og chokolade i ganachen. Alternativt kan bruge dobbelt op på fløde og så udelade Baileys! Kh Anne

  10. Lotte skriver

    1. januar 2015 kl. 12:48

    Den blev en del af nytårs desserten – skulle hilse fra festen og sige MUMS 🙂
    Godt nytår

  11. Anette skriver

    7. januar 2015 kl. 08:29

    Skal der virkelig ikke mere end en spsk mel i kagen 🙂 ? Står og skal lave den til min fødselsdag imorgen og håber da opskriften er rigtig 🙂

  12. Anne au Chocolat skriver

    16. januar 2015 kl. 17:52

    Kære Anette,
    Jeg beklager det sene svar. Håber det gik godt med at følge opskriften 🙂
    Kh Anne

  13. Anne au Chocolat skriver

    16. januar 2015 kl. 17:53

    Kære Lotte,
    Det var da dejligt at høre 🙂
    Kh Anne

  14. Amanda skriver

    26. januar 2015 kl. 21:23

    den ser så lækker ud, har længe luret på den! Overvejer at lave den til min storebrors fødselsdaf- MEN tror du at man kan lave ganachen dagen i forvejen, eller bliver den så ‘for’ stiv?
    kh Amanda 🙂

  15. Nanna Nørregård-Nielsen skriver

    17. marts 2015 kl. 15:52

    Tænker at lave den som cupcake – hvor længe skal de så have i ovnen? 10-12 min? (altså en alm.cupcake form)

  16. Christina skriver

    2. april 2015 kl. 10:51

    Wauw den kage er fantastisk! Den er enhvers chokoladeelskers drøm. Mums! 😀
    Kh Christina

  17. josefine borch larsen skriver

    27. august 2015 kl. 09:36

    Kunne man lave ganachen dagen før????

  18. Anna Sofie skriver

    21. oktober 2015 kl. 17:28

    Smager den for meget af Baileys til at man kunne servere den til en familiefødselsdag. Der er et par børn +9 år, men tænker, at de måske ikke kan lide smagen?

    Med venlig hilsen Anna Sofie

  19. Karina skriver

    29. december 2016 kl. 10:00

    Denne kage er simpelhent så lækker. Jeg skal lave den som en del af nytårsdesserten. Den er et par enkelte børn, så der skal ganachen være uden Baileys. Skal jeg så bare fordoble piskefløde, eller?

    Tak for nogle skønne opskrifter 🙂

  20. Anne au Chocolat skriver

    2. januar 2017 kl. 15:27

    Kære Karina,
    Jeg har ligget syg siden 29. december og har desværre først set din besked nu.
    Håber, at du fandt en god løsning til børnene og er kommet godt ind i det nye år.
    kh Anne

  21. Michelle skriver

    28. august 2017 kl. 11:25

    Kan det passe at der kun skal bruges 1 spsk mel? Det lyder ikke af meget 🙂

  22. Anne au Chocolat skriver

    29. august 2017 kl. 09:36

    Kære Michelle,
    Yes kun 1 spsk mel 🙂

  23. Dorthe Klok skriver

    27. december 2018 kl. 19:58

    Hej
    Dette bliver nytårskagen i år!
    Kan man lave ganachen dagen før og komme den på lige inden servering?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

De fem nyeste indlæg vises i slideren øverst her på forsiden.

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på den gode smag, de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner. Jeg lever efter devisen: søde sager er sunde for sjælen.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bog – Glad Morgenmad – Køb her

E-book – Good Mornings – Buy here

lykken-er-is

Search

Følg mig på Instagram

Godmorgen 🍓 endnu en stor portion jordbær er h Godmorgen 🍓 endnu en stor portion jordbær er høstet i haven, mens bollerne blev bagt i ovnen. Hindbær, solbær og blåbær er på vej inden længe. Drengene synes klart, at trampolinen er det bedste ved haven - jeg er på TeamBær ❤️🌞
Denne sommer er det 16 år siden, at jeg købte mi Denne sommer er det 16 år siden, at jeg købte min Musso Mini ismaskine, og den er still going strong, selv når jeg udfordrer den max på varme sommerdage som i dag🌞 Jeg ELSKER den ismaskine 🍦🤗. Ps. Der er hindbærsorbet i videoen, og Mussoen har også kørt vaniljeis og jordbæris (med jordbærrene fra haven) i dag 🥳 @gelatieremusso
Havens sommersøde jordbær modnes i massevis i di Havens sommersøde jordbær modnes i massevis i disse dage, og jeg har lige plukket 750 g jordbær i eftermiddag, som skal bruges til jordbæris i morgen 🍧🍦🍓 Ahmen altså det gør mig så glad med den slags havegodter på egen matrikel 🤗
Som lovet kommer opskriften på min jordbærtærte Som lovet kommer opskriften på min jordbærtærte 🍓Gem den gerne 🏷Kagecreme:
200 ml sødmælk
Korn af 1 vaniljestang
2 æggeblommer
15 g maizena
50 g sukkerMørdej:
140 g mel
40 g flormelis
1 nip salt
70 g smør, koldt
1 æggeblommeFrangipane:
80 g smør, blødt
80 g sukker
80 g mandelmel (eller fintblendede mandler)
1 æg
20 g mandelflager
50 g god mørk chokolade1 dl piskefløde
Danske jordbær  Kagecreme
Bring sødmælk i kog i en gryde sammen med vaniljestangen tømt for korn. Pisk æggeblommer godt sammen med sukker, vaniljekorn og den sigtede maizena i en skål. Fjern vaniljestangen. Hæld den kogende mælk over i æggemassen og pisk godt. Hæld cremen tilbage i gryden, og kog det sammen under kraftig piskning, til cremen tykner. Hæld straks cremen over i en skål og køl den af. Dæk skålen med film og opbevar den på køl natten over. Mørdej
Kom mel, flormelis og salt i en røremaskine. Skær smør i små tern, og kom det i røremaskinen. Rør indtil det ligner revet parmesan. Saml hurtigt dejen med æggeblommen i røremaskinen til en kugle (man kan også lave mørdejen med hænderne i en skål). Dæk dejen til, og lad den hvile i køleskabet i 30 min. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Udstik mørdejsbunden med en rund, perforeret tærtering på 20,5 cm og kom den over på den perforerede bageplade og beklæd derefter kanterne (ringen) med mørdejen også. Stil den på køl, imens frangipanecremen laves. Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.Frangipane
Pisk smør og sukker godt sammen i en skål, vend mandelmel i, tilsæt ægget og rør sammen til en ensartet creme. Fordel frangipanecremen på mørdejsbunden og drys med mandelflager. Bag tærten i ca. 20-25 minutter. Hold øje undervejs i bagningen. Køl tærten helt af.Samling af tærten
Smelt den mørke chokolade i vandbad i en gryde eller i mikrobølgeovnen ved medium effekt. Rør i chokoladen undervejs. Fordel chokoladen på den afkølede tærte, og lad den størkne. Pisk fløden til skum og pisk kagecremen op med en elpisker, så den bliver dejligt cremet og silkeblød igen. Vend forsigtigt fløden i kagecremen og kom den i en sprøjtepose med en stor tyl. Pynt tærten og fordel jordbær. Server straks eller stil den gerne på køl i et par timer.
Følg mig på Instagram

Bliv fan på Facebook

Følg med på Bloglovin’

bloglovin

Copyright © 2022 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap