Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Bedstefarsskæg kage med kanel og pærer og en blomst for dem, der er berørt af kræft.

19. oktober 2013 af Anne au Chocolat

bedste

I aftes var jeg til middag hos min mor, inden hun tog hjem til Indien her til morgen. For min bror og mig serverede hun den mest saftige langtidstilberedte lammebov med grov mos samt en frisk og sprød salat af persille, marinerede æblestykker, blancherede tern af knoldselleri samt hjemmelavede knasende brødcroûtoner. Efterårslækkerier på en tallerken.
Da jeg kom hjem til mor i aftes, stod denne fine kage på bordet. Selvom jeg ikke er meget for kunstigt lyst, ville jeg ikke snyde jer for kagen. Så I må klare jer med lidt gullige billeder. Kagens lækkerhed overtrumfede.
Min mor tryllede kagen frem, da hun lige havde nogle råvarer, hun skulle have brugt inden rejsen sydøst på. Der var også noget med nogle æggehvider i fryseren, som hun lige kunne bruge til marengsen, og vupti blev denne kage kreeret. Min mor er den sejeste kvinde, jeg kender. Hun er mit et og alt, min sparringspartner, rollemodel og giver de bedste kram i hele verden. Jeg nåede aldrig at møde min mormor, da hun mistede livet til kræft, da min mor blot var 20. Jeg føler dog, at jeg kender hende, da jeg igennem hele min barndom og voksenliv har bedt mor om at fortælle historier om hende. Lidt af det har jeg også delt med jer her på bloggen i indlægget om verdens hyggeliste idiotsikre boller.

bedste2

Til kagen skal der bruges

60 g smør, blødgjort
60 g sukker
1 æg
60 g mel
2 pærer skåret i tynde både
1/2 tsk kanel
1/2 spsk citronsaft

Til toppen:
2 æggehvider
100 g sukker

Kagen laves sådan

Pisk smør og sukker godt sammen i en skål. Tilsæt derefter ægget. Vend melet i. Kom dejen i en rund bageform (20 cm i diameter) foret med bagepapir. Prop pærebådene ned i dejen og drys med kanel og citron. Bag dejen i ca. 10 minutter ved 180 grader varmluft.
Pisk i mellemtiden æggehviderne stive i en ren skål og tilsæt sukkeret lidt ad gangen, indtil der dannes en fin marengs. Når kagebunden er bagt, tages den ud af ovnen. Fordel marengsen på toppen. Bag kagen i ovnen ved 200 grader varmluft, til den er letgylden. Det tager ca. 15 minutter. Køl kagen af og nyd den, som den er eller sammen med en skefuld crème fraiche.

knæk

Knæk Cancer

Da jeg blev spurgt om, jeg ville støtte op omkring Knæk Cancer, sagde jeg ja med min mormor i tankerne, samt alle de mennesker, som er berørte af kræft. Faktum er, at vi alle er berørte af kræft, da kræft rammer hver tredje dansker. I næste uge – i uge 43 – sætter TV2 fokus på kræften i en lang række programmer, som oplyser om sygdommen, helbredelser, forskning og patienter, samtidig med at der samles penge ind undervejs til Kræftens Bekæmpelse. Det hele kulminerer i et stort indsamlingsshow på TV 2 lørdag dem 26. oktober.

Jeg har valgt at støtte Brian Juul-Pedersens indsamling til at knække cancer via endnu mere forskning i fremtiden. Brians kone Signe mistede livet til kræft i juli blot en måned efter, at hun var blevet mor til deres anden datter. Det er så hjerteskærende, uretfærdig og tragisk, at de to små piger skal vokse uden deres mor, og jeg blev rørt til tårer, da jeg læste Brians ord.

Jeg håber også, at I vil være med til at knække cancer! Med ønsket om en god weekend.

Skrevet i: Kager Tags: bedstefars skæg, kage, knæk cancer

Previous Post: « Gulerodsmuffins med knasende nougatmandler fra A XOCO
Next Post: Cookies med Dulcey og hasselnødder »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2025 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}