Foto: Line Thit Klein
Jeg er vildt forelsket i denne blåbærprikkede mazarinkage med chokoladestykker, som serveres med en syrligt sød vanilleskyr. Jeg lavede den til ALT for damerne, og seje Line Thit Klein tog dette overskønne billede.
Den saftige mazarin får en fin farve og sommerlig smag af de lækre blåbær. Sammen med chokoladestykkerne og den vanillefine friske creme opstår der sød musik.
Blåbærmazarin med mørk chokolade og vanilleprikket flødeskum med skyr
8-10 personer
200 g marcipan, revet
200 g sukker
200 g smør, blødt
4 æg
100 g mel
125 g mørk chokolade, gerne Guanaja 70% fra Valrhona, hakket
150 g blåbær
1,5 dl piskefløde
1,5 spsk flormelis
½ stang vanille, korn af
1,5 dl skyr
Pisk marcipan og sukker godt sammen i en skål og tilsæt smør lidt ad gangen under stadig piskning. Pisk derefter æggene i lidt ad gangen. Vend derefter mel i. Hak chokoladen og tilsæt den til sidst sammen med blåbær. Hæld dejen i en rund form (ca. 23 cm i diameter) foret med bagepapir. Bag kagen i ovnen ved 180 grader varmluft i 45-50 min.
Pisk fløden til en let flødeskum med flormelis og vanillekorn. Vend skyr i flødeskummet.
Server kagen afkølet med vanilleskyr til.
A + K = ♥ skriver
Årh, mazarin, blåbær og chokolade i een!
Jeg elsker også en iskold gang skyr til lun kage, det er så dejlig en kombination.
– Anne
Hvadskalvibage/Mette skriver
Elsker mazarin – men synes nogle gange at den kan blive for tung i det. Men mon ikke blåbær modvirker det. Så kombineret med at der også er chokolade i – det må klart prøves 🙂
Sabrina skriver
Åhhh det lyder lækkert, dejlig dejlig kombi 🙂
Jannie skriver
Dejlig kage 🙂 Hvordan undgår man, at de skønne blåbær falder til bunds i kagen?
Anne au Chocolat skriver
Kære Jannie,
Måske vender bare blot halvdelen i dejen og trykker resten ned i den?
Kh Anne
Pia Tonsberg skriver
Jeg har lavet den flere gange,- dog har jeg byttet blåbær ud med rabarber og hvid chokolade… Helt fantastisk
Pia
Anne au Chocolat skriver
Kære Pia,
Det lyder lækkert 🙂
kh Anne
Lorenza's cupcakes skriver
Hello!
yesterday I made your chocolate cake recipe and I loved it!!
I want to make this one but I had a question what do you mean by “marcipan revet”?
Thank you,
Lorenza
Anne au Chocolat skriver
Dear Lorenza,
Thank you for nice comment! Looking forward to hearing about what you think of this one! Revet marcipan means grated marzipan 🙂
Best,
Anne
Lise skriver
Hej Anne,
Kan denne kage fryses ned?
Kh
Anne au Chocolat skriver
Kære Lise
JA det kan den 🙂
Kh Anne
Pernille skriver
Kære Anne
Ville man kunne lave kagen i muffinsforme i stedet? Og ville man derefter kunne fryse den? Eller spise den dagen efter?
Kærlig hilsen Pernille
Anne au Chocolat skriver
Kære Pernille
Det kan du tro, at man kan. Både bage dem som muffins og fryse dem ned 🙂
Kh Anne
Michala Rytter Bildt skriver
Hej!!
Den ser bare så lækker ud – den skal prøves i weekenden??
Tror du det bliver for sødt, hvis man bytter mørk chokolade ud med hvid? Eller ville det fungere fint?
Anne au Chocolat skriver
Kære Michala,
Det kan du sagtens gøre 🙂
Kh Anne
Louise skriver
Kære Anne. Kan man bruge frosne blåbær mon?
Mh
Louise
Anne au Chocolat skriver
Kære Louise,
Det kan du tro, at man kan 🙂 God fornøjelse!
Kh Anne
Anne skriver
Hej Anne, kan man bruge en springform på 20 cm? 🙂
Mvh, en navnesøster 🙂
Anne au Chocolat skriver
Hej Anne 🙂
Jeg er ked af mit sene svar!
Ja det kan du tro! Så skal bagetiden nok forlænges med ca. 5-7 minutter.
Kh Anne
Heidi Hedegaard skriver
Virkelig virkelig skøn kage 😍 Tip med blåbærerne til dem der synes de “falder til bunden”.. hvis man bruger frosne bær og lige vender dem hurtig i mel så synker eller smatter de ikke så meget ud… Jeg er afhængig af den her kage, den er bedre end lagkagehusets – OG BILLIGERE 😀 Tak for opskriften
Anne au Chocolat skriver
Kære Heidi,
Dejligt at høre – og tak for gode tips 🙂
Kira skriver
Hej Anne,
Tak for en meget lækker opskrift! Hvor lang tid tager det at tø kagen op igen, hvis den fryses?
Mvh Kira
Anne au Chocolat skriver
Kære Kira,
Selv tak 🙂
Jeg vil skyde på et par timer på køkkenbordet.
Kh Anne
Amalie skriver
Kære Anne
Kan kagen laves glutenfri? Evt. Undlade mel eller erstatte det med mandelmel eller lign. Glutenfrit mel?
Kh Amalie
Anne au Chocolat skriver
Kære Amalie,
Ja det tænker jeg bestemt:)
Kh Anne