Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Brombærtærte fra sommerhushaven

30. juli 2018 af Anne au Chocolat

Jeg håber, at I har nydt og måske fortsat nyder sommerferien sammen med jeres kære.

Vores hverdag er gået i gang igen i dag efter tre vidunderlige ugers sommerferie, hvor langt den meste tid blev tilbragt i vores sommerhus i Smidstrup ved Gilleleje sammen med venner og familie og også meget tid bare os fire.

Lige inden vi tog hjem, plukkede jeg alle de brombær, som var modne i vores have. Vi har så ufatteligt mange brombær, som bare venter på at blive modne. Faktisk er tre ud af fire sider af vores 1200 m2 sommerhusgrund nærmest fuldt beplantet med brombærkrat, så forestil jer selv, hvor mange kg det giver os. Ren brombærlykke!

Årets første modne brombær brugte jeg til at lave denne simple brombærtærte, som byder på en sødmefuld og ren smag af brombær tilføjet lidt vanilje og citronfriskhed. Og så den der knasende smørsprøde tærtebund, man får trods det saftige brombærfyld, når man bager med perforeret tærtering og særligt også med en perforeret bageplade, som jeg bruger. Men jeg spår en stor succes selv med en helt almindelig tærteform, faktisk.

I kan godt glæde jer til at bage og smage denne tærte ♥ Gerne med en kugle vaniljeis eller skefuld creme fraiche til. 

Brombærtærte
6-8 personer

Mørdej:
140 g mel
40 g flormelis
1 nip salt
70 g smør, koldt
1 æggeblomme

Brombærfyld:
250 g brombær
95 g sukker
30 g mel
Fintrevet skal af 1/2 øko citron
1 spsk citronsaft
Korn af 1/2 vaniljestang

15 g mandelflager

Mørdej:
Kom mel, flormelis og salt i en røremaskine. Skær smør i små tern, og kom det i røremaskinen. Rør indtil det ligner revet parmesan. Saml hurtigt dejen med æggeblommen i røremaskinen til en kugle (man kan også lave mørdejen med hænderne i en skål). Dæk dejen til, og lad den hvile i køleskabet i 30 min. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Læg et stykke bagepapir på et skærebræt, der er plads til i køleskabet. (Man kan også bage direkte på en perforeret bageplade). Placér en rund, perforereret tærtering på 20,5 cm (reklamelink) på bagepapiret og beklæd både bunden (bagepapiret) og kanterne (ringen) med mørdejen. Stil den på køl, imens brombærfyldet laves. Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.

Brombærfyld:
Kom alle ingredienserne i en skål og bland forsigtigt rundt, til det er godt blandet men uden at ødelægge brombærrenes struktur. Fordel brombærfyldet på tærtebunden. Drys mandelflagerne på, og bag tærten i ca. 35-40 minutter.


Skrevet i: Kager

Previous Post: « 10 søde sommersager til ferien
Next Post: Brombærsorbet ispinde med hvid chokolade og pistacie »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2026 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}