Som lovet på Instagram og længe ventet kommer opskriften på denne chokoladelækre intense kage med brun farin, silkeblød Amber chokoladeganache med dejlig karamelsmag, friske figner og knasende pekannødder, som jeg viste første gang i dette indlæg.
Jeg håber, at den vil vække glæde! ♥
Chokoladekage med brun farin og Amber ganache
10-12 personer
Chokoladekage med brun farin:
200 g smør
200 g god mørk chokolade
200 g brun farin
5 æg, let sammenpisket
1 nip salt
1 spsk mel
Amber ganache:
150 g Amber chokolade fra Summerbird
75 ml piskefløde
Friske figner
Pekannødder
Chokoladekage:
Smelt smør i en gryde, og tilsæt den hakkede chokolade. Rør rundt indtil chokoladen er smeltet. Tag gryden af varmen og rør brun farin i. Køl lidt af og tilsæt æggene lidt ad gangen. Vend til sidst salt og mel i. Bag kagen i en brødform (1,5 l) beklædt med bagepapir i ca. 40-45 min ved 180 grader varmluft. Kagen skal føles lidt ubagt. Den sætter sig, da den altså skal bages en dag i forvejen. Opbevar den på køl indtil servering.
Amber ganache:
Hak Amber chokoladen meget fint og kom den i en skål. Varm fløde op til lige under kogepunktet i en gryde, og hæld den over chokoladen. Lad det stå i 2 minutter, og rør da godt rundt i cirkelbevægelser fra midten til, al chokoladen er smeltet ensartet sammen med fløden. Lad ganachen sætte sig lidt på køl og fordel da på kagen bagefter. Pynt med figner og hakkede pekannødder og server.
Skriv et svar