Da jeg for en måneds tid siden serverede semifreddo med After Eight for jer, emmede det langt væk af nostalgi. Det samme kan ikke siges om denne portion cookies, som jeg har puttet After Eight Fine Sticks i. Det er nemlig første gang, at jeg sætter tænderne i dem. Fine Sticks er super smarte og lige til at hakke. Mon ikke de også ville være gode at putte i is?
Søde Cecilia og jeg leger videre med After Eight, og denne gang udviklede min leg sig til disse cookies, som I kan se flere billeder af lige her på After Eights danske facebook fanside, hvis I har lyst. De er ren comfort food, sprøde og chewy på samme tid, og mintsmagen går hånd i hånd med smørbagte cookies. De blev nydt til dessert med vanilleis hos min veninde Caroline og hendes søde søstre. I ved, at jeg elsker at holde det simpelt.
Cookies med After Eight Fine Sticks
10 stk.
100 g smør, blødt
150 g brun farin
1 æg
150 g mel
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
125 g After Eight Fine Sticks, hakket i mindre stykker
Rør smør og brun farin godt sammen i en skål indtil en cremet og let luftig konsistens. Tilsæt ægget. Rør derefter mel, bagepulver og salt i. Slut af med at vende After Eight Fine Sticks i. Form til kugler, læg dem på en bageplade med bagepapir med god afstand imellem og tryk dem let flade. Bag i 10-12 minutter ved 180 grader varmluft.
Nyd dem som de er eller sammen med en lækker vanilleis.
Line skriver
Mmmmmm, de cookies ville jeg gjerne spist 🙂 after eight cookies, vaniljeis, naa har du faatt meg til aa droemme Anne 🙂 Gleder meg forresten til aa treffe din bror paa loerdag, skulle oenske du ogsaa kunne vaere med 🙂 Ha en supersoed uge!
KNUS
Anne au Chocolat skriver
Kære Line
Vi må bage noget sammen, når jeg kommer til Indien i det nye år 🙂
Kram
Jane H. Johansen skriver
Ser super-moms ut!
Anne au Chocolat skriver
Kære Jane
Det var meget lækkert ja 🙂
Kh Anne
Lene skriver
Det er en skøn opskrift! Har lige lavet en portion (for anden gang) og de forsvinder som dug for solen. I dag forsøgte jeg også en portion med hakket Dajm i stedet for After Eight – det blev virkelig godt, men man skal ikke være bange for at hakke det groft for at bevare stykker af hård karamel inde i småkagerne 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Lene,
MUMS det lyder bare lækkert 🙂
Kh Anne