Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Efterårets lækreste kaffelagkage

13. september 2019 af Anne au Chocolat

I samarbejde med Moccamaster

Efteråret er over os og i takt med, at det bliver koldere udenfor, får man endnu mere lyst til at hygge indenfor med lækker kage og kaffe. Det gør jeg i hvert fald. Og herhjemme brygger vi altid dejlig kaffe på vores Moccamaster maskine med friskkværnede kaffebønner. Balsam til sjælen!

Denne efterårslækre kaffelagkage, jeg serverer for jer i dag, byder på den mest fantasiske mælkechokolademousse med et fabelagtigt tvist af kaffe og en forfriskende skøn æblekompot lavet med æbler fra vores have. Der er kaffeglasur på toppen og marcipanbånd om kanterne – fordi jeg slet ikke kan lade være. Moccamaster maskinen har forsynet både mousse og glasur med den perfekte kaffesmag.

Her kommer opskriften:

Lagkage med mælkechokolade-kaffemousse og æblekompot
10-12 personer

Lagkagebunde:
3 æg, stuetempererede
115 g sukker
115 g mel
3/4 tsk. bagepulver

Æblekompot:
300 g æble, skrællet og skåret i mindre stykker
Saft af en 1 citron
60 g rørsukker

Mælkechokolade-kaffemousse:
200 g god mælkechokolade
1 blad husblas
4,5 dl piskefløde
50 ml kaffe (gerne lidt stærkt brygget)

Marcipanbånd:
150 g marcipan
80 g flormelis
15 g glukose sirup

Kaffeglasur:
145 g flormelis
5 g kakaopulver
20 ml kaffe (gerne lidt stærkt brygget)

Pynt:
Hakkede usaltede pistacier
Stedmoderblomster
Evt. lidt chokoladeperler

Lagkagebunde:
Forvarm ovnen til 185 grader varmluft. Beklæd en smurt springform (20 cm i diameter) med bagepapir. Pisk æg og sukker til en let og meget luftig æggesnaps i minimum 5 minutter, så brug gerne en røremaskine. Sigt mel og bagepulver ned i æggesnapsen, og vend det hele forsigtigt rundt uden at slå for meget luft ud af kagedejen. Hæld dejen i springformen, og bag i ca. 25 minutter i ovnen. Tag kagen ud, og lad den køle af på en rist i 30 minutter. Tag den ud af formen og vend kagen på hovedet, så bund bliver til top. Køl kagen helt af, og brug derefter en savtakket kniv til at dele bunden i tre. Læg et stykke bagepapir mellem hver lagkagebund og dæk dem til med husholdningsfilm, hvis de laves dagen før og ellers ikke skal lægges sammen til lagkage med det samme. Jeg skærer selv bundene ud i takt med, at jeg samler lagkagen.

Æblekompot:
Kom æblestykker og citronsaft i en gryde og bring i kog. Lad det koge fem minutter under låg. Tilsæt rørsukker og lad simre i 10 minutter yderligere – rør af og til.  Der må gerne stadig være lidt klumper i æblekompotten. Køl af.

Mælkechokolade-kaffemousse:
Finthak mælkechokoladen, og kom den i en skål. Udblød husblas i en skål med koldt vand i fem minutter. Varm 1,5 dl piskefløde og kaffen op til kogepunktet i en gryde. Vrid husblas fri for vand og rør den straks ud i den varme kaffe-fløde og hæld derefter kaffe-fløden over den hakkede chokolade. Efter 1 minut rør da godt rundt, til chokoladen er helt smeltet. Køl ned til stuetemperatur. Pisk de sidste 3 dl fløde til en let skum, og vend det forsigtigt i chokoladecremen. Sæt på køl til, moussen begynder at sætte sig lidt, men ikke er helt fast.

Samling:
Rengør springformens kanter og beklæd bunden med bagepapir på ny og kom første bund ned i springformen igen. Beklæd kanten med kageplast og sørg for, at det bliver stukket godt ned mellem springformens kant og lagkagebundens kant hele vejen rundt. Fordel halvdelen af æblekompotten på bunden. Hæld derefter halvdelen af den let satte mælkechokolademousse med kaffe på. Kom forsigtigt næste lagkagebund oven på moussen. Fordel resten af æblekompotten på og til sidst den resterende mousse. Kom sidste lagkagebund på toppen. Dæk springformen til med husholdningsfilm, og lad lagkagen hvile på køl natten over.

Marcipanbånd:
Ælt marcipan, flormelis og glukosesirup sammen i en skål. Og rul den ud i et langt bånd, som passer til kagens højde plus ca. en ekstra centimeter samt omkreds på et bord drysset med lidt ekstra flormelis.

Kaffeglasur:
Rør flormelis, kakaopulver og kaffe til glasur.

Afpyntning og servering:
Åbn springformen og fjern kageplasten. Placer forsigtigt lagkagen på et serveringsfad. Rul marcipanbåndet rundt om kagen. Pynt toppen med glasur, hakkede pistacier, stedmoderblomster og evt. lidt chokoladeperler. Den kan nu serveres nu, men kan også pyntes nogle timer inden servering og opbevares på køl.

Skrevet i: Kager

Previous Post: « Æblekage med marcipan og mælkechokoladeganache
Next Post: Blåbærfyldt mazarin med hvid chokolade ganache »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2026 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}