I går fyldte vores søde lillebror Emil 1 år. Det første år som mor til to er gået så hurtigt, og jeg forstår slet ikke, hvor tiden er blevet af. Den er i hvert fløjet stærkt afsted! Jeg prøver virkelig at holde fast på hat og briller og suge alle stunder og sekunder til mig.
Vi fejrer Emils første fødselsdag med den nærmeste familie i morgen lørdag, men han skulle ikke snydes for sin egen lagkage på selve dagen ♥
Til den lille lagkage brugte jeg opskriften på lagkagebunden fra lagkagen her men lavede kun 1/4 portion og smurte den ud i et forholdvist tyndt lag på en bageplade beklædt med bagepapir, og så bagte jeg den, til den var fint gylden i ca. 8-10 minutter. Jeg tænkte, at jeg havde bagt den for længe, da jeg stak den ud med udstikker i afkølet form, men da den blev samlet og havde fået lov til at stå på køl i et par timer, havde hindbærcremen (som jeg lavede 1/3 af) gjort bundene dejligt bløde igen. Jeg puttede også friske bær mellem lagene, og en af bundene fik at lag nutella, fordi jeg ikke kunne lade være. Men kun fantasien sætter grænserne for, hvad der skal i og på sådan en lille lagkage.
Madglade Emil var i øvrigt meget begejstret for at få sin helt egen kage og sagde “mmm mmm”, mens han guffede løs af den. Han startede først med at spise alle hindbærrene.
Laura skriver
Hej Anne,
Kan du skrive hvilke mål du cirka har brugt i forhold hil hindbærcremen?
Cathrine Birk Eliasen skriver
Hej Anne
Kan man lave kagen dagen før? Eller kan man lave selve hundbærmoussen dagen før og komme den i sprøjtepose dagen efter??
God dag
Anne au Chocolat skriver
Kære Cathrine,
Ja det tænker jeg godt!
Kh Anne