Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Fastelavnsboller med æble, vaniljecreme og ristede hasselnødder

5. februar 2020 af Anne au Chocolat

Jeg nøjedes ikke med en slags fastelavnsbolle i søndags, men fik også lavet denne her super lækre variant med vaniljecreme, forfriskende æblefyld, glasur og ristede hasselnødder på toppen. Det er min mands nye favorit. 

Opskriften giver sikkert lidt for meget æblefyld – men det smager himmelsk på grøden eller græsk yoghurt om morgenen. Gerne sammen med lidt af de ristede hasselnøddeflager, hvis der også var for mange 🙂

Fastelavnsboller med æble, vaniljecreme og ristede hasselnødder
16 stk

Dej:
175 ml sødmælk
35 g gær
2 æg
120 g smør, blødt
1 tsk salt
30 g sukker
1/2 tsk stødt kardemomme
ca. 500-550 g mel

Vaniljecreme:
200 ml sødmælk
1/2 vaniljestang – eller gerne en 1 hel
7 g maizena
50 g sukker
2 æggeblommer (lav gerne marengs eller en pavlova af hviderne:))

Æblefyld:
300 g æbler, i små tern
60 g rørsukker
1 citron, saft af

Æg til pensling

Glasering:
50 ml vand
50 g sukker

Glasur:
Flormelis
Kogende vand

Pynt:
Ristede hasselnøddeflager

Dejen:
Varm mælk til fingervarmt i en gryde. Hæld mælken i en skål eller røremaskine. Tilsæt gær og rør rundt. Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme og blødt smør sammen med den første 1/3 dl af melet og rør rundt. Tilsæt derefter resten af melet lidt efter lidt og rør rundt, til dejen er blank, blød og smidig og fugtig, uden at klistre fast til fingrene. Dæk skålen med et rent opvredet (fugtigt) viskestykke, og lad dejen hæve et lunt sted i 1 time.

Vaniljecreme:
Bring mælken i kog sammen med halvdelen af sukkeret og vaniljestang tømt for korn. Pisk æggeblommer godt sammen med resten af sukkeret, vaniljekorn og den sigtede maizena. Fjern vaniljestangen. Hæld den kogende mælk over i æggemassen og pisk godt. Hæld cremen tilbage i gryden, og kog det godt sammen under kraftig piskning, til cremen tykner. Hæld straks cremen over i en skål og køl den af.

Æblefyld:
Kom æbletern og rørsukker i en gryde og lad det småkoge i ca. 5 minutter under omrøring eller indtil æblestykkerne er dejligt bløde men ikke helt udkogte. Tilsæt citronsaften og lad det simre en minuts tid mere. Køl af.

Samling af fastelavnsbollerne:
Vend den hævede dej ud på et meldrysset bord og rul den ud til en firkant på ca. 40 cm x 40 cm. Skær dejen i 16 firkanter. Dryp æblestykkerne af og fordel af skefuld på hver firkant og derefter en skefuld vaniljecreme. Fold dejens hjørner ind over fyldet, og giv dejen et godt klem i samlingerne for at sikre, at fyldet ikke løber ud under bagningen. Læg boller med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad fastelavnsbollerne efterhæve et lunt sted i ca. 45 minutter under et rent opvredet (fugtigt) viskestykke.

Bagning og glasering:
Pensl de hævede boller med sammenpisket æg og bag dem i 12-13 minutter ved 200 grader varmluft, til de er flot gyldne. Bring imens vand og sukker i kog til glasering og lad det koge, til sukkeret er opløst. Pensl de helt nybagte boller med den varme sukkerlage.

Køl fastelavnsbollerne af på en bagerist. Lav glasur af flormelis og lidt kogende vand og fordel på bollerne. Pynt med ristede hasselnøddeflager.

Skrevet i: Kager

Previous Post: « Vind billetter til Chokoladefestivalen 2020 på min instagram
Next Post: Hvid chokoladekage med blåbær og mandelflager »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2026 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}