Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Små æbletærter med marcipan og kanel

20. februar 2018 af Anne au Chocolat

Vi har æbler herhjemme året rundt, da vi alle fire elsker æbler. Christian og Kaj er meget glade for at spise dem rå, Emil vil helst have dem kogt til grød, og jeg vil bare gerne bage med dem. Haha. Ej, jeg er også kæmpe fan af at sætte tænderne i et sprødt, saftigt, syrligt, sødt æble. Men åh, hvor er æbler altså bare skabt til at komme i tærter.

I går serverede jeg æbletærten her for Christian, da ungerne var puttet. Jeg havde allerede selv spist en i løbet af eftermiddagen. Egentlig er tærterne så store, at mange nok ville betragte dem som deletærter og servere en halv sammen med en skefuld fuldfed cremefraiche, letpisket flødeskum eller en kugle vaniljeis. Christian og jeg blev dog nødt til at spise en hel hver:)

Men det er altså også svært at stoppe, når ens smagsløg hopper af glæde, fordi man sætter tænderne i smørsprød tærtebund med et saftigt marcipanfyld med en snert af kanel samt syrligt søde æblebåde <3

Opskriften giver lidt for meget mørdej, men frys resten ned til en anden god gang. 

Æbletærter til deling
2 stk – 4 personer (eller 2 med stor æbletærteappetit)

Mørdej:
140 g mel
40 g flormelis
1 knivspids salt
70 g smør, koldt
1 æggeblomme

Marcipanfyld:
40 g marcipan
40 g smør, blødt
20 g flormelis
lidt kanel
1 æg
10 g mel

2 æbler
Saft fra 1 citron

Mørdej:
Kom mel, flormelis og salt i en røremaskine. Skær smør i små tern, og kom det i røremaskinen. Rør indtil det ligner revet parmesan. Saml hurtigt dejen med æggeblommen til en kugle (alt dette kan også gøres med fingrene). Dæk dejen til, og lad den hvile på køl i 30 minutter. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og kom den i de to tærteforme (12 cm diameter). Stil på køl, mens marcipanfyldet laves.

Marcipanfyld:
Riv marcipanen på et rivejern og kom den i en skål. Rør den sammen med smør, flormelis og kanel til en ensartet masse og tilsæt derefter ægget. Vend til sidst mel i. Fordel marcipanfyldet i de to tærtebunde.

Æblebåde:
Skær æblerne i tynde både med en skarp kniv. Vend æbleskiverne sammen med citronsaft i en skål. Varm dem op i en mikrobølgeovn i ca. 30 sekunder, til de kan bøjes let. Fordel æblebådene på marcipanfyldet. Start fra kanten og arbejd ind mod midten.

Bag tærterne ved 175 grader varmluft i ca. 25 minutter. Køl af på en bagerist.

Skrevet i: Kager

Previous Post: « En ret så fantastisk french toast lavet af tebolle
Next Post: Chokoladekage med hindbærmousse og cremeux »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2025 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}