Bananskiver penslet med lidt agavesirup og stegt gyldne på en varm pande lagt på en bund af skyr rørt op med aromatisk kanel fra Sri Lanka og toppet med knasende AMMA Chocolate kakaonibs og smukke grønne pistacier. Denne skønne tallerken forærede jeg mig selv forleden til morgenmad, men det kunne lige så vel være en sund dessert.
Man kan også sagtens drysse chokolade udover, hvis man vil lave en lidt sødere variant.
Apropos chokolade (der er intet nyt under solen ;)) så er søde Chocolat og jeg er dommere i Bo Bedres Store Chokoladekonkurrence sammen med Morten Heiberg og Erik Rimmer, som er chefredaktør for bladet. Hvis I har lyst til at deltage, skal I blot sende jeres bedste chokoladeopskrift, og så har I mulighed for at vinde en lækker gavekurv til en værdi af 3000kr, som er PROPPET med chokoladekærlighed. I har en uge endnu til at deltage i konkurrencen, som I finder lige her.
Blot et chokoladesødt tip! 🙂
Anne Sofie skriver
Mmh hvor ser de bare lækre ud, det skal helt sikkert prøves her hjemme i stedet for bare at spise bananerne rå 🙂
Marian skriver
Uhmn siger jeg bare. Sikke en delux morgenmad 🙂
Karin Hansen skriver
Hej
Jeg er lige begyndt at følge dig og syntes du har en fantastisk blok men det der AMMA kakaonibs hvor finder jeg opskriften på det?
Anne au Chocolat skriver
Kære Anne Sofie,
Det smagte i hvert fald super godt 🙂
kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Marian,
Ja det var en luksus morgenmad! Det smagte i hvert fald sådan 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Karin,
Det er kakaonibs fra AMMA Chocolate, som kan købes i Magasin Mad&Vin blandt andet 🙂
Kh Anne
Karin Hansen skriver
Super tak for hurtigt svar glæder mig til at prøve det