E-bog - Glad Morgenmad - Køb her
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-bog Glad Morgenmad

Æble og kanel..

1. september 2009 af Anne au Chocolat 13 kommentarer

applecin

Den danske æblesæson er i efteråret, hvorfor man som hovedregel burde lave al sin æblemad dér. Jeg elsker imidlertid æbler i bagværk og is så meget, at jeg snyder og leger æblesæson hele året. Men jeg har altid in mente, at efteråret udgør den bedste legeplads! Og det er jo den 1. september i dag..

Min yndlings æblekage er egentlig bare en pund-til-pund-og-otte-æg-kage med æbler, kanel og sukker i midten. I mine øjne må man ikke undervurdere, hvor meget  æblet og kanelen komplimenterer hinanden. Det gør de især i denne kage og udløser altid en comfort-agtigt fornemmelse hos mig, når jeg spiser den. Lun med creme fraiche (den fuldfede) til! Sådan serverer jeg den altid, præcis som min mor gør og som min mormor gjorde.

Min mor bager den i en stor springform, men jeg har halveret opskriften og i stedet bagt dem som fire små kager.

Og endelig opskriften:
125 g blødt smør
125 g sukker
2 æg
125 g mel
Fyld:
1 stort æble, skåret i tynde skiver
4 spsk sukker blandet med kanel

 

Forvarm ovnen til 180 grader. Pisk smør og sukker godt sammen og tilsæt æggene ét ad gangen. Vend til sidst mel i. Smør 4 små forme og fordel halvdelen af dejen deri. Drys med kanelsukker, læg et lag æbler ovenpå og drys igen med kanelsukker. Fordel resten af dejen på toppen og bag i omkring 25-30 minutter.

God fornøjelse.. og husk den fuldfede!

Skrevet i: Uncategorized Tags: æble, kanel, pund-til-pund

Previous Post: « Dark Milk
Next Post: En financier »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Mette skriver

    7. april 2010 kl. 21:22

    De ser rigtig lækre ud, og når det er din yndlingsæblekage MÅ den jo være god 🙂 Pund-til-pund opskriften er jo klassisk – er det med vilje, at der ikke skal bagepulver i? Passer dobbelt af din portion så til en alm. springform?

    – Mette

  2. Anne au Chocolat skriver

    7. april 2010 kl. 21:54

    Ja det passer rigtig fint med dobbelt op til en almindelig springform 🙂

  3. Elisabeth H skriver

    10. september 2012 kl. 19:48

    Jeg bagte denne i går, som en lille kage. Havde også kanelsukker og æbler på toppen af kagen, i tillæg til indeni. Fungerer meget godt! Spiste den med vanille-is på det som ser ud til at være årets sidste sommerdag. Tak for opskriften! Og for en meget inspirerende blog!

  4. Anne au Chocolat skriver

    10. september 2012 kl. 20:12

    Kære Elisabeth,
    Yes det lyder bare godt. Det er en dejlig dejlig kage, som gør sig allerbedst med danske efterårsæbler 🙂

    kh Anne

  5. Heidi skriver

    19. september 2012 kl. 21:45

    Skal der ikke bruges bagepulver ?

  6. Anne au Chocolat skriver

    20. september 2012 kl. 10:16

    Kære Heidi
    Det kan sagtens tilføjes, men jeg kan bedst lide fyldige og lidt tunge kager 🙂

    Kh Anne

  7. Stine skriver

    3. september 2013 kl. 20:13

    Kære Anne
    Kan man erstatte noget af melet med kokosmel? Hvad tror du?
    KH Stine

  8. Anne au Chocolat skriver

    3. september 2013 kl. 21:57

    Kære Stine
    Ja det lyder da som en god idé 🙂

    Kh Anne

  9. Lise Ørum skriver

    18. oktober 2013 kl. 11:36

    Åha den er god – har bagt den flere gange nu. Putter dog lidt revet macipan i bunden, bare for lidt ekstra hygge 🙂

  10. Dorte skriver

    25. januar 2016 kl. 23:28

    Hvad er størrelsen på en alm. springform? 🙂

Trackbacks

  1. Pund-til-pund-kage med pære og kanel « Anne au Chocolat siger:
    25. juni 2010 kl. 11:06

    […] derfor kan jeg nu skrive om den lækre pærekage, min mor serverede til dessert! Jeg har tidligere her beskrevet, hvor meget jeg elsker pund-til-pund kager, og pærekagen er lavet på samme måde […]

  2. Pund-til-pund-kage med pære og kanel - Anne au Chocolat siger:
    14. september 2016 kl. 09:06

    […] derfor kan jeg nu skrive om den lækre pærekage, min mor serverede til dessert! Jeg har tidligere her beskrevet, hvor meget jeg elsker pund-til-pund kager, og pærekagen er lavet på samme måde […]

  3. Pund-til-pund-kage med pære og kanel - Anne au Chocolat siger:
    18. maj 2017 kl. 13:37

    […] derfor kan jeg nu skrive om den lækre pærekage, min mor serverede til dessert! Jeg har tidligere her beskrevet, hvor meget jeg elsker pund-til-pund kager, og pærekagen er lavet på samme måde […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Kære alle, jeg holder pause fra bloggen men er aktiv på min instagram. Alle mine opskrifter er her stadig, og har I spørgsmål til dem, så send en mail til annemoltkedahl@gmail.com .

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på den gode smag, de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner. Jeg lever efter devisen: søde sager er sunde for sjælen.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bog – Glad Morgenmad – Køb her

E-book – Good Mornings – Buy here

lykken-er-is

Search

Følg mig på Instagram

Lørdag morgen 🌱 Nybagte boller og varm kaffe + Lørdag morgen 🌱 Nybagte boller og varm kaffe + kager til discofesten med Kajs klasse i eftermiddag 🎉
Jeg håber, at I har en dejlig weekend 🫶🏻
I dag har vi fejret Emils 6 års fødselsdag med b I dag har vi fejret Emils 6 års fødselsdag med brunch for familien 🥳 Han ønskede sig en appelsinkage med citron-appelsin-glasur i stedet for lagkage, og det fik han 🍋🍊🍰 Bagt i den fine randform jeg har arvet fra min farmor/Emils oldemor Edith ❤️
Ps. Jeg bager altid riiiiigeligt med boller, så der er til Kajs madpakker ✌🏻
Det er snart påske, og denne påskekage er et hit Det er snart påske, og denne påskekage er et hit 🐣🍰 Her kommer opskriften til jer 🏷

Påskekage med passionsfrugt, vanilje & mælkechokolade 

Mælkechokoladekage:
100 g smør
100 g mælkechokolade
100 g sukker
2 æg, let sammenpiskede
40 g hasselnøddeflager/finthakkede hasselnødder
15 g mel
1 nip salt
Fintrevet skal af 1/2 øko citron

Passionsfrugtmousse med vanilje:
2 blade husblas
90 g passionsfrugtsaft uden kerner (af ca. 6 passionsfrugter)
80 g sukker
1 vaniljestang, korn af
250 ml piskefløde

Pynt:
Chokoladepåskeæg
Pistacier

Mælkechokoladekage:
Smelt smør i en gryde, og tilsæt den hakkede mælkechokolade. Tag gryden af varmen, og rør indtil mælkechokoladen er smeltet. Rør straks sukker i. Køl lidt af, og tilsæt æg lidt ad gangen. Vend hasselnøddeflager, mel, citronskal og salt i. Hæld dejen i en springform (20 cm) beklædt med bagepapir. Bag kagen i ca. 20 min ved 180 grader varmluft. Køl helt af.

Passionsfrugtmousse med vanilje:
Udblød husblas i koldt vand (i 5 min.). Si kernerne fra passionsfrugterne, og lad 90 g af saften dryppe ned i en lille gryde (brug gerne bagsiden af en ske til at trykke som meget passionsfrugtsaft som muligt gennem sien). Tilsæt sukker og vaniljekorn til passionsfrugt og varm op til kogepunktet. Tag gryden af varmen, vrid husblas fri for vand og rør den straks ud i den varme passionsfrugtsaft. Hæld saften over i en skål og køl af til håndvarm. Imens pisk fløden til en let flødeskum. Vend forsigtigt flødeskum i saften ad flere omgange. Kom gerne kageplast rundt i kanten af springformen, inden du fordeler passionsfrugtmoussen på kagen. Hvis du bruger kageplast, skal kagen en tur i fryseren natten over for det fineste resultat. Ellers kan kagen blot stilles i køleskabet til næste dag.

Inden servering:
Tag kagen ud af springformen, fjern kageplast og placer kagen på et serveringsfad. Stil kagen i køleskabet, og lad kagen tø langsomt op i 3-4 timer. Hvis det har været på køl uden kageplast, skæres den forsigtigt fri langs kanten af springformen og kan pyntes med det samme.
Pynt og server straks eller opbevar i køleskabet indtil servering.
Tre glimt fra den sidste uge 💕 • Tiramisu på Tre glimt fra den sidste uge 💕
• Tiramisu på vej ☕️🍰
• Aftenbål i haven 🔥
• Vinterbadning i fjorden på den fineste frostklare morgen ❄️🌞
Følg mig på Instagram

Bliv fan på Facebook

Følg med på Bloglovin’

bloglovin

Copyright © 2023 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap