Ja. Chokolade er for mig noget guddommeligt. Men ikke i den forstånd at jeg frygter den. Nej. Chokolade er snarere guddommelig, fordi den fortryller mig og fordi jeg tror på den. Dette er ikke for at sammenligne chokolade med religion; jeg tror bare på alt det gode i chokoladen. I mit første indlæg udtrykte jeg min begejstring for de antioxidanter, der findes i chokolade. Og jeg begrejstres endnu mere ved tanken om det store puslespil af søde sager, chokolade kan indgå i. Is, kager, småkager, karameller, tærter, brød og boller mm. Jeg elsker, når chokoladen indgår med så mange brikker som muligt.
For at give min holdning til kende så er mit foretrukne chokolademærke franske Valrhona, og en af min absolut største drømme er at besøge Valrhonas fabrik i Tain-l’Hermitage. Jeg elsker Caraque og Caraïbe fra Valrhona, som er chokolader med en kakaoprocent på henholdsvis 56% og 66%. Det vil sige, at jeg er til mørke chokolader, som stadig er halvsøde!!!
Når det så er sagt, skal der meget til for, at jeg siger nej til en bid chokoladebar (eller til en hel en af slagsen). Billedet her er fra min 22 års fødselsdag, hvor Marsbaren måtte agere fødselsdagskage indtil vores restaurantbesøg om aftenen – og den klarede det til UG med kryds og slange 🙂