E-bog - Glad Morgenmad - Køb her
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-bog Glad Morgenmad

Chokolade Ballade i Meyers Madhus

30. november 2012 af Anne au Chocolat 11 kommentarer


Næste lørdag kommer jeg i fornemt og yderst chokoladet selskab, når jeg deltager i det livsnydende lækre event Chokolade Ballade i Meyers Madhus sammen med en kæmpe portion dejlige chokolademennesker. Jeg tror faktisk, at det kommer til at føles som at tage en eventyrlig bid af chokolade-himlen.

Claus Meyers nye kogebog Chokolade, som udkommer i dag, danner rammen for denne chokolækre eftermiddag i sanselighedens og julehyggens tegn. Jeg ser frem til at få fingrene i bogen meget snart og er sikker på, at den er proppet til randen med de mest guddommeligt skønne chokoladekreationer. Meyers hjerte banker også vildt passioneret for chokolade.

Jeg glæder mig som en lille chokoladetrøffel til at hænge ud med nogle af de største chokoladestjerner i Danmark og smage deres kreationer. Chokoladekærlighed en masse. Selv byder jeg på en julet udgave af min chokoladeballadekage 😉

I kan læse meget mere om Chokolade Ballade og købe billet lige her. Kigger I forbi? Jeg vil elske at møde nogle af jer – mine chokoladeglade læsere – og spise chokoladekage og andre himmerigsmundfulde med jer.

Skrevet i: Uncategorized Tags: A Xoco, Anthon Berg, Chokolade ballade, Chokolade Compagniet, chokoladeballade, chokoladeselskabet, Claus Meyer, Friis-Holm, Hotel Chocolat, juleballade, Kunst og køkkentøj, Master Fatman, Meyers Madhus, Morten Borup, Morten Heiberg, Nikolaos Strangas, Rasmus Bo Bojesen, Summerbird

Previous Post: « Julede dadelkugler
Next Post: En chokoladet adventsgave fra mig til en af jer »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Marina / cand.mor skriver

    30. november 2012 kl. 12:06

    Hvis bare jeg boede i København… Har jeg tænkt mange gange, når du reklamerer for ting, du skal til 🙂

  2. AJ skriver

    30. november 2012 kl. 17:24

    Det lyder da ellers hyggeligt og lækkert! 🙂

  3. Piskeriset skriver

    30. november 2012 kl. 19:15

    SEJT!
    … men hvorfor er det lige, at svigerforældrene har lagt julefrokosten på det tidspunkt!? *suk*

  4. Tanja Maria skriver

    30. november 2012 kl. 19:26

    Hvor er det sejt gået, Anne – at du mængder dig med de store 😉
    Er faktisk i København den dag, så overvejer da helt sikkert at kigge forbi omend det måske bliver med julefrokost tømmermænd 😉

  5. Anne skriver

    1. december 2012 kl. 12:21

    Heej Anne
    Da jeg har læst meget godt om Hotel Chocolat på din blog, skulle den da lige besøges da jeg var i KBH. Og iih, hvor var det en fin butik og en skøn oplevelse! 🙂
    Faktisk så fin, at jeg var derinde hver eneste dag jeg havde i KBH. 😉
    Ville ønske at jeg boede i KBH, så ville jeg med glæde tilslutte mig chokoholic-fællesskabet!
    Knus fra Anne 🙂

  6. Anne au Chocolat skriver

    1. december 2012 kl. 21:53

    Kære Marina

    Det kan jeg godt forstå 🙂

    Kh Anne

  7. Anne au Chocolat skriver

    1. december 2012 kl. 21:53

    Kære AJ

    Ja, jeg er helt enig 🙂

    kh Anne

  8. Anne au Chocolat skriver

    1. december 2012 kl. 21:53

    Søde Piske

    Øv bøv, men det bliver sikkert et brag af en julefrokost 🙂

    Kram

  9. Anne au Chocolat skriver

    1. december 2012 kl. 21:54

    Kære Tanja Maria

    Det kunne da være så hyggeligt, hvis du kiggede forbi 🙂

    Kh Anne

  10. Anne au Chocolat skriver

    1. december 2012 kl. 21:54

    Kære navnesøs,

    Ih det lyder bare godt! Håber du fik smagt en masse godt 🙂

    Kram

  11. Christina skriver

    3. december 2012 kl. 19:10

    Jeg har købt billet – og glæder mig meget 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Kære alle, jeg holder pause fra bloggen men er aktiv på min instagram. Alle mine opskrifter er her stadig, og har I spørgsmål til dem, så send en mail til annemoltkedahl@gmail.com .

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på den gode smag, de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner. Jeg lever efter devisen: søde sager er sunde for sjælen.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bog – Glad Morgenmad – Køb her

E-book – Good Mornings – Buy here

lykken-er-is

Search

Følg mig på Instagram

Lørdag morgen 🌱 Nybagte boller og varm kaffe + Lørdag morgen 🌱 Nybagte boller og varm kaffe + kager til discofesten med Kajs klasse i eftermiddag 🎉
Jeg håber, at I har en dejlig weekend 🫶🏻
I dag har vi fejret Emils 6 års fødselsdag med b I dag har vi fejret Emils 6 års fødselsdag med brunch for familien 🥳 Han ønskede sig en appelsinkage med citron-appelsin-glasur i stedet for lagkage, og det fik han 🍋🍊🍰 Bagt i den fine randform jeg har arvet fra min farmor/Emils oldemor Edith ❤️
Ps. Jeg bager altid riiiiigeligt med boller, så der er til Kajs madpakker ✌🏻
Det er snart påske, og denne påskekage er et hit Det er snart påske, og denne påskekage er et hit 🐣🍰 Her kommer opskriften til jer 🏷

Påskekage med passionsfrugt, vanilje & mælkechokolade 

Mælkechokoladekage:
100 g smør
100 g mælkechokolade
100 g sukker
2 æg, let sammenpiskede
40 g hasselnøddeflager/finthakkede hasselnødder
15 g mel
1 nip salt
Fintrevet skal af 1/2 øko citron

Passionsfrugtmousse med vanilje:
2 blade husblas
90 g passionsfrugtsaft uden kerner (af ca. 6 passionsfrugter)
80 g sukker
1 vaniljestang, korn af
250 ml piskefløde

Pynt:
Chokoladepåskeæg
Pistacier

Mælkechokoladekage:
Smelt smør i en gryde, og tilsæt den hakkede mælkechokolade. Tag gryden af varmen, og rør indtil mælkechokoladen er smeltet. Rør straks sukker i. Køl lidt af, og tilsæt æg lidt ad gangen. Vend hasselnøddeflager, mel, citronskal og salt i. Hæld dejen i en springform (20 cm) beklædt med bagepapir. Bag kagen i ca. 20 min ved 180 grader varmluft. Køl helt af.

Passionsfrugtmousse med vanilje:
Udblød husblas i koldt vand (i 5 min.). Si kernerne fra passionsfrugterne, og lad 90 g af saften dryppe ned i en lille gryde (brug gerne bagsiden af en ske til at trykke som meget passionsfrugtsaft som muligt gennem sien). Tilsæt sukker og vaniljekorn til passionsfrugt og varm op til kogepunktet. Tag gryden af varmen, vrid husblas fri for vand og rør den straks ud i den varme passionsfrugtsaft. Hæld saften over i en skål og køl af til håndvarm. Imens pisk fløden til en let flødeskum. Vend forsigtigt flødeskum i saften ad flere omgange. Kom gerne kageplast rundt i kanten af springformen, inden du fordeler passionsfrugtmoussen på kagen. Hvis du bruger kageplast, skal kagen en tur i fryseren natten over for det fineste resultat. Ellers kan kagen blot stilles i køleskabet til næste dag.

Inden servering:
Tag kagen ud af springformen, fjern kageplast og placer kagen på et serveringsfad. Stil kagen i køleskabet, og lad kagen tø langsomt op i 3-4 timer. Hvis det har været på køl uden kageplast, skæres den forsigtigt fri langs kanten af springformen og kan pyntes med det samme.
Pynt og server straks eller opbevar i køleskabet indtil servering.
Tre glimt fra den sidste uge 💕 • Tiramisu på Tre glimt fra den sidste uge 💕
• Tiramisu på vej ☕️🍰
• Aftenbål i haven 🔥
• Vinterbadning i fjorden på den fineste frostklare morgen ❄️🌞
Følg mig på Instagram

Bliv fan på Facebook

Følg med på Bloglovin’

bloglovin

Copyright © 2023 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap