Det er dagen før dagen, og jeg sidder oppe i luften i et fly på vej til Spanien og trykker “udgiv” til denne sidste adventskonkurrence til jer. Jeg skal fejre jul i Spanien, og jeg glæder mig. Jeg bliver altid Anne 5 år i disse juledage.
Det har været en fornøjelse at afholde disse adventskonkurrencer for jer i samarbejde med Meyou.dk hele decembermåned. Jeg har lyst til at forkæle jer lidt ekstra denne sidste gang. Derfor kan I både vinde 3 glas chokolækre lakridser fra Johan Bülow samt det seje flødebollekit fra A XOCO, så I kan kreere jeres andre flødeboller. Jeg gad godt vinde begge ting 🙂
Har I lyst til at deltage i adventskonkurrencen, skal I bare skrive en lille hilsen til mig i kommentarfeltet. Jeg trækker den heldige vinder i morgen – juleaften kl.16 – og jeg giver naturligvis vedkommende besked og sender en lille julehilsen med det samme.
Som med de 3 forrige Meyou adventskonkurrencer kan de to gaver kun afhentes i København. Alle bør dog deltage, for hvis vinderen ikke har mulighed for at komme forbi Købehavn, har Meyou som de sidste gange lovet at give et tilsvarende gavebevis til Aarhus-varer, eller også sender vi de chokolækre lakrids samt flødebollekittet med posten.
Kan I nu have en dejlig Lillejuleaften 🙂

