Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem fra mit udvekslingsophold i Paris i slutningen af december 2010 var at besøge den søde Nikolaos Strangas og hans dengang spritnye Cakeaway på Åboulevarden, inden juleferien skulle holdes i Spanien. Hvis I ikke allerede har læst om dette debuterende visit, har I garanteret efterhånden fundet ud af, at jeg siden hen har udviklet et ganske særligt sødt venskab med Niko – og ikke mindst hans saltkaramel – som jeg med stor glæde besøger så ofte, jeg kan.
I går eftermiddags havde jeg sat Emily Salomon stævne i Cakeaway’en. Vi drak espressoer, snakkede specialer og spiste de lækre macarons, som ses på nederste billede. (Der var TO med saltkaramel!)
Derudover guffede vi med stor fornøjelse endnu en sød sag hver. Mit valg faldt på denne drøm af en panna cotta, som jeg også fortalte om i mit allerførste indlæg fra Cakeaway’en og faktisk allerede beskrev for 2,5 år siden efter et restaurantbesøg på Il Dona. Søde Niko havde nemlig kreeret aftenens dessert.
Panna cottaen bliver normalt serveret med vanillesyltede ananas, men som noget nyt har Niko ændret de små stykker af ananas til en kompot af syrligt søde rabarber med lidt bid i smagt til med ingefær. Smagen af rabarber passer fremragende til denne lysebrune karamelagtige panna cotta, som har en fed og væsentlig mere cremet konsistens, fordi Niko reducerer fløden en del mere, end man plejer at gøre til panna cotta. Fornemmelsen af karamel skyldes, at der er kommet en mørkere sukker i, som dog stadig giver smagsplads til de fine og sarte små sorte korn af vanille.
Den er toppet af med lidt sprød kagecrunch, kakaonibs og et lille tyndt stykke chokolade.
Det er i sandhed en fortryllende panna cotta : )
Jeg kører forbi hans “Cakeaway” hver evig eneste dag med lige stor længsel hver gang.. Jeg kan jo desværre ikke tåle disse fantastiske og søde sager så godt, men for pokker, hvor det altså lyder lækkert……. Når jeg ikke længere er på diæt, så skal jeg simpelthen derind og virkelig NYDE. Bum!
Åhhh….hvor ville jeg gerne være din mund! Alle de søde smagsoplevelser.
Vh charlotte g
Jeg er SÅ vild med Strangas. Han er min yndling indefor konditorer, og jeg elsker også hans macarons med saltkaramel 🙂
De er bare så flotte hans macarons. Og så fås de med de sjoveste smage, som man slet ikke havde forventet. Harpiks… Siger jeg bare
Kære Benedikte
Det lyder som en strålende idé! Og jeg glæder mig til at høre, hvad du synes 🙂
Kh Anne
Kære Charlotte G
Nogle gange kammer det også over… Ej, jeg elsker alle de søde mundfulde, jeg spiser 🙂
Kh Anne
Kære Rikke
Ja, den dér saltkaramel… den kunne jeg snildt spise dagligt! 🙂
Kh Anne
Kære Teresa
Det er da også rigtigt! Jeg havde helt glemt hans macaron med harpiks 🙂
Kh Anne
Jeg er normalt ikke en pana cotta-pige – det er for blævret og konsistensløst til mig. Men den her er jeg simpelthen nødt til at smage!
Åh hvor jeg bare elsker panna cotta.. Jeg MÅ simpelthen snart på Cake Away!
Kan du i mellemtiden høre Niko hvad hemmeligheden er i forhold til at få vaniljekornene til at være i hele panna cottaen? Når jeg laver min – efter din opskrift 🙂 – så falder vaniljekornene til bunds i de forme jeg bruger. Måske du har et tip?
Hilsen Astrid