Den magiske panna cotta fra Mr. Strangas

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem fra mit udvekslingsophold i Paris i slutningen af december 2010 var at besøge den søde Nikolaos Strangas og hans dengang spritnye Cakeaway på Åboulevarden, inden juleferien skulle holdes i Spanien. Hvis I ikke allerede har læst om dette debuterende visit, har I garanteret efterhånden fundet ud af, at jeg siden hen har udviklet et ganske særligt sødt venskab med Niko – og ikke mindst hans saltkaramel – som jeg med stor glæde besøger så ofte, jeg kan.

I går eftermiddags havde jeg sat Emily Salomon stævne i Cakeaway’en. Vi drak espressoer, snakkede specialer og spiste de lækre macarons, som ses på nederste billede. (Der var TO med saltkaramel!)

Derudover guffede vi med stor fornøjelse endnu en sød sag hver. Mit valg faldt på denne drøm af en panna cotta, som jeg også fortalte om i mit allerførste indlæg fra Cakeaway’en og faktisk allerede beskrev for 2,5 år siden efter et restaurantbesøg på Il Dona. Søde Niko havde nemlig kreeret aftenens dessert.

Panna cottaen bliver normalt serveret med vanillesyltede ananas, men som noget nyt har Niko ændret de små stykker af ananas til en kompot af syrligt søde rabarber med lidt bid i smagt til med ingefær. Smagen af rabarber passer fremragende til denne lysebrune karamelagtige panna cotta, som har en fed og væsentlig mere cremet konsistens, fordi Niko reducerer fløden en del mere, end man plejer at gøre til panna cotta. Fornemmelsen af karamel skyldes, at der er kommet en mørkere sukker i, som dog stadig giver smagsplads til de fine og sarte små sorte korn af vanille.
Den er toppet af med lidt sprød kagecrunch, kakaonibs og et lille tyndt stykke chokolade.

Det er i sandhed en fortryllende panna cotta : )