I dag kom en chokoladealf forbi med det sidste skud på stammen inden for hvid chokolade hos Valrhona. Chokoladen hedder Opalys, og den er væsentligt mindre sød end Ivoire’n. Jeg har intet imod Ivoire’ns sødme, men det er jo altid rart med lidt forandring. Opalys’ smag af mælk og vanille er fint balanceret, og jeg finder den ret interessant – for at sige det mildt. Den skulle egne sig særligt godt som overtrækschokolade, men på grund af den harmoniske smag og det fantastiske knæk det giver når man sætter tænderne i den hvide chokolade, har jeg egentlig mest lyst til at spise den, som den er (den kommer i de klassiske fèves). Dog kunne jeg også tænke mig at bruge den, som min madven Jonas har gjort flere gange: smeltet og vendt i letpisket fløde til at toppe en lækker rabarberkompot af med. Det frister!
I øvrigt kommer bloggen formentligt til at ligge midlertidigt underdrejet den næste uge, da jeg i morgen starter på to skriftlige eksamener. En uge-eksamen og en 24 timers eksamen – lige oven i hinanden. C’est la vie for den studerende. Heldigvis mangler jeg så kun specialet til efteråret – og det kommer til at handle om mad!!