Madsnobberi vs. Chokomani

Jeg har svært ved at skjule, at jeg er en yderst passioneret spiser med en frankofil hang til chokolade, foie gras og trøfler og interesse i at diskutere mad. Derfor bliver jeg tit alt for hurtigt stemplet som madsnob. Det er forkert og beklageligt, da jeg hverken specifikt søger dyre råvarer og ej heller higer efter en bestemt mængde eksklusivitet i maden. Kærligheden i og meningen med maden er det, jeg higer efter at opfylde i min egen madlavning, og det samme jeg leder efter, når jeg er ude at spise. Glæden ved at lave og spise mad skal kunne mærkes.

Når det så er sagt, så erkender jeg også et større forbrug af dyre råvarer end mine jævnaldrende medstuderende. Men for mig er det et spørgsmål om prioritering og ikke snobberi.

For at lade dagens chokoladeskriveri være et eksempel på denne prioritering, så fravælger jeg tit at spise chokoladekage, hvis jeg sidder på en af Københavns ellers så dejlige caféer. Jeg erkender altså, at jeg er en kritisk og selektiv chokoladekagespiser – især når jeg selv skal have pungen op af lommen.

Dette skyldes, at jeg som passioneret chokoman har en lang række krav til chokoladekager, som cafékagerne desværre sjældent opfylder. I tidens løb har jeg oplevet alt for mange triste og tørre chokoladekager med for lavt chokoladeindhold og alt for stor smag af sukker og kakao på caféerne, som har fået mig til at prioritere en anden slags kage eller lige frem at springe desserten over. Erfaring gør klog, også udi chokoladekager.

For at en chokoladekage får top points hos mig skal den være syndig og rig, fuldfed og melt-in-your-mouth-agtig. Hvis disse egenskaber alle er til stede, så er der i mine øjne/smagsløg tale om en guddommelig kage.

Men de to billeder tyder på, at jeg alligevel har kastet med i ud en kage på en café. Det er også ganske sandt, at jeg gjorde det i går.

På Kaffebaren i Elmegade fik jeg dette stykke chokoladekage med flødeskum til. Jeg fik ikke spurgt til chokolademærket, men jeg er ret sikker på, at det var Callebaut. Hvorom alting er, så var kagen ret god. Fuldfed og rig på chokolade. Havde den haft en smule mere melt-in-your-mouth effekt, havde jeg formentlig givet den top points. For så havde den været guddommelig på den syndige måde.

OBS: Min favorit chokoladekage er stadig denne ballade.