Den ovenfor viste macaron var jeg med til at lave og spise i mandags – og faktisk også alle de andre på de øvrige billeder. Dog kunne jeg desværre ikke spise dem alle sammen.
Som I nok forstår, tilbragte jeg mandag aften i paradis. 4 timers dessertparadis. Jeg var nemlig til macaron-kursus sammen med en flok venner fra Chokoladeselskabet hos den dejlige Nikolaos Strangas.
Jeg har før selv lavet macarons, og jeg har altid været ret tilfreds med udfaldet. Til gengæld har jeg også altid vidst, at mine små macarons hverken kan hamle op med Pierre Hermés, Ladurées eller Mr. Strangas’, men det stræber jeg heller ikke efter. Jeg kan godt lide, at mine bare er hyggelige og har et sødt hjemmelavet vibe over sig.
Så jeg overlader de professionelle macarons til de professionelle.
Ikke desto mindre var Nikos kursus enormt inspirerende!
Når Niko laver macarons, bruger han en masse seje teknikker, og han har en række teorier om, hvordan man skaber den perfekte macaron. Det var – selv for mig som elsker de “hjemmelavede” macarons – vidunderligt, at han ville dele nogle af hemmelighederne med os! Jeg kan løfte sløret for, at det har at gøre med en særlig ovn, den perfekte røremaskine, og de helt rigtige æggehvider – og så også lidt andre mellemregninger.
På kurset lavede vi også chokolade-ganache og lærte hemmeligheder bag den emulsion, som skal til for at lave en smuk og rigtig ganache. Ganachen lavede vi på Coeur de Guanaja, som er en 80% chokolade fra Valrhona. Lidt for mørk til min chokoladesmag, men ganachen passede vidunderligt godt som fyld mellem søde macarons. Apropos ganache og Valrhona, viste Niko os også nogle fine videoer fra L’École du Grand Chocolat, hvor mit choko-idol Frédéric Bau fortalte om ganache og emulsion og friktion. Yderst spændende, og en fryd for ørerne med lidt fransk tale (der var også engelske undertekster).
Nogle af macarons’ne fyldte vi også med Nikos guddommelige saltkaramel med lys chokolade i. Til min store ærgrelse måtte jeg ikke få opskriften, men ok det er jo også en forretningshemmelighed! Til gengæld havde Niko intet imod, at jeg spiste adskillige skefulde af den cremede, bløde og letsalte karamel. Han er sød ligesom karamellen.
Hvis I endnu ikke har været forbi hans skønne Conditori på Åboulevarden, så lov mig at I snart gør det. Niko lever og ånder for de smukke kreationer og de bedste råvarer. Hans kagekærlighed er uden sidestykke!
