God mandag morgen og ny uge. Kaj har 14 børnehavedage tilbage, inden han starter i Mini-SFO. Hvis vi havde fulgt hans årgang ’14, så skulle han have været startet i skole i sommer, men da han er julebarn, fik han lov til at blive et år mere i børnehaven. Det har vi alle været glade for – særligt Emil som nåede at have et år i børnehaven med sin storebror. På hver deres stue godt nok, men stadig.
Når Kaj starter i Mini-SFO, starter min smøre-madpakke-tilværelse også. Det er jeg lidt spændt på for at sige det mildt. Børnene har altid fået mad serveret i vuggestuen og børnehaven. Vi har fået at vide, at simple madpakker med “ikke for gastronomisk” mad er vejen frem. Det skal ikke være besværligt for børnene at pakke en masse små pakker op. Rugbrødsklapsammen’er er heldigvis et hit herhjemme, så længe det er på det hjemmebagte surdejsrugbrød. Det bager jeg hver eller hver anden uge, alt efter hvor meget rugbrød vi lige spiser. Find den stjernesimple opskrift lige her!
Har I nogle gode tips og tricks til simple, velsmagende madpakker til skolebørn?
