Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri
  • The eBook: Gluten Free & Sugar Free

Opskrift på Guldblommeboller

3. september 2011 af Anne au Chocolat

I torsdags brugte jeg eftermiddagen sammen med Jonas, som er den sejeste af mine venner til at bage brød. I har tidligere stødt på Jonas i hans indlæg om Ølandshvede og brød på bloggen. Jeg har svært ved at nedtone min begejstring for ham og hans kulinariske evner, og når han først bager, er jeg helt oppe at køre! På MAD FoodCamp købte Jonas den nye Guldblommehvede fra Grube & Meyer, og han fik den stenformalet. Jeg var hurtig som lynets hast til at insistere på, at jeg skulle være med, når han skulle trylle med Guldblommen for første gang. Ser I, i starten af august smagte jeg nemlig allerede Guldblommen i brødformat bagt af bagermester Nicolai Skytte i forbindelse med Grube & Meyers markvandring på Mørdrupgård. Guldblommen har en dyb smag af hvede, som kombineret med et højt proteinindhold og en fantastisk glutenkvalitet gør den yderst velegnet til brød- og bollebagning. Jeg var helt solgt derude på marken og kunne kun fokusere på Guldblommebrødet, selvom Ølandsbrødet såvel som kernebrødet lå og duftede vidunderligt lige ved siden af.  Det siger vel lidt om Guldblommen!

Normalt bager Jonas altid sine brød på surdej, men man kan også bage et godt brød – nogle lækre boller – uden surdej. Det viser han fint med denne opskrift.

Opskriften lyder således:

600 g Guldblommemel
600 g vand
10 g Ø gær
15 g salt

Bland ingredienser sammen i en røreskål og kør på røremaskine indtil glutenprøve afslører at dejen er æltet tilstrækkeligt.
Glutenprøven foregår sådan: Dyp hænderne i vand og tag en klump dej op af skålen. Stræk dejen mellem din hænder. Dejen skal gerne kunne strækkes og blive nærmest gennemsigtig uden at gå i stykker). Æltningen kan godt tage op til 20 min.
Smør med rapsolie en plastikbøtte der tillader dejen at hæve til dobbelt størrelse. Koldhæv 12-24 timer. Vend bøtten ud på et meldækket bord, drys med mel og hak dejen ud med en malerspartel. Undgå at hive og strække for meget i dejen. Direkte i ovnen på min. 235 °C til de er færdige.

Bolle-slagets gang kan I se på billederne nedenfor. Og til jeres information kan Guldblomme hvedemel indtil videre i hvert fald købes hos Meyers Bageri i Jægersborggade på Nørrebro.

 

Og som Jonas ville sige det, bag bollerne og SPIS DEM MED SMØR! 🙂

Skrevet i: Brød og boller Tags: Grube&Meyer, Guldblomme, Guldblomme hvedemel, Jonas Astrup, MAD FoodCamp, Meyers Bageri, Mørdrupgård, Ølandsbrød

Previous Post: « Chokolade hver dag
Next Post: Blommekage med marcipan »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten-free & Sugar-free

Search

Copyright © 2025 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap