Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Konfektstykker med hvid chokolade og kirsebær

8. december 2011 af Anne au Chocolat

For halvanden uges tid siden lavede jeg konfekt til min familie bestående af tre ingredienser: marcipan, amarena kirsebær og hvid chokolade. Endnu et simpelt stykke konfekt – lige som jeg kan lide det. Det behøver slet ikke være svært at få noget til at smage godt. Og så synes jeg bare, det er ekstra hyggeligt, at de ser lidt hjemmelavet ud – dog prøvede jeg at undgå alt for meget “chokolade-fod”, hvis I forstår, hvad jeg mener.

Måske nogle af jer tænker, at et stykke komponeret af disse tre ingredienser er alt for sød konfekt. Jeg var også selv en anelse bekymret, inden jeg gik i gang. Det viste sig dog at være helt tilpas sødt og med en nærmest mystisk fin balance mellem de forskellige smage og strukturer. På en eller anden lidt udefinerbar måde er dette stykke konfekt bare ren og skær livsnydelse. I særlig grad for min svigerinde, som foretrak dette stykke frem for karamellerne og bounty’erne. Hun syntes, at kombinationen af amarena kirsebær og marcipan var himmelsk, og at den hvide chokolade var prikken over i’et. Men jeg forestiller mig, at mange af jer ville have lyst til at overtrække med mørk chokolade i stedet, og til jer hvis jeg straks sige: Just do it 🙂

I morgen tager jeg til Spanien med mine forældre og skal være der weekenden over. Vejrguderne lover sol og varme, så det tegner godt. Jeg glæder mig til at blive genforenet med de skønne spanske råvarer, og ikke mindst den lille runde gamle mand, som ejer vores favorit tapasbar. Han har nemlig en helt særlig rolle i tapas-uddelingen i baren. Nærmest helt rituelt råber han caliente caliente, hver gang der bliver serveret noget varmt på bardisken. Så når man hører hans stemme betyder det, at der kommer tortilla, små tærter eller brandade på disken, og så skal man holde sig til, for de ryger i en fart. Heldigvis kommer der flere..

Den simple konfekt-opskrift kommer her til jer. Kan I ha’ en dejlig weekend. Den står garanteret på en masse dejlig mad og julerier. Fortæl mig endelig om jeres søde kreationer – jeg bliver jo også inspireret af jer!


Der bliver 16 stykker konfekt ud af denne opskrift:

200g marcipan
16 amarena kirsebær
200 g hvid chokolade til overtræk, jeg brugte Ivoire fra Valrhona

Del marcipan i 16 lige store stykker og rul/tryk dem til runde plader à ca. 3 mm tykkelse. Læg 1 amarena kirsebær på hvert stykke marcipan og luk dem forsigtigt til små pakker, som derefter trilles til små kugler i hånden. Overtræk konfektstykkerne med Ivoire.

Skrevet i: Chokolade og små søde sager Tags: amarena, amarena kirsebær, hvid chokolade, ivoire, konfekt, marcipan, Spanien, valrhona

Previous Post: « Ganachens finurligheder, mousse og macarons
Next Post: Mandelmel – en lille konkurrence fra mig til jer »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2026 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}