Når man har lyst til dessert men ingen har, må man improvisere. På nul komma fem fik jeg tryllet små glutenfri og buttede bananpandekager frem og toppet dem med letpisket flødeskum og disse hjemmelavede makroner med masser af mandelsmag. I spotter garanteret også den kiksefarvede chokolade og tænker, at det er Dulcey. Men nej, det er en ny chokoladekreation fra Valrhona lavet til de professionelle dessertkokke og chocolatierer, som jeg har været heldig at få en lille smagsprøve på. Den er utroligt cremet og byder på en fantastisk intens smag af ristede mandler. At drysse hakket mørk eller mælkechokolade på bananpandekagerne ville også være et hit!
Hvad gør I, når desserttrangen pludseligt melder sig? 🙂
Skriv et svar