Lørdag var en meget sød dag. Jeg havde mine kusiner Rebecca og Benedikte, som går i 9. og 6. klasse, på besøg fra Vordingborg. De er lige som min anden kusine Asta udrustet med meget søde tænder. Det ligger vist til begge sider af familien. Vi måtte bare forbi kagehimlen hos min søde ven Nikolaos Strangas i hans Dessert Boutique på Åboulevarden, og vi var helt høje på kagekærlighed, da vi gik derfra. Ikke desto mindre havde jeg lovet dem, at vi skulle lege med min ismaskine (Musso Sorbetière) hjemme i lejligheden, så jeg havde aftenen forinden forberedt lidt myntemælk, som jeg sammen med pigerne tryllede om til en creme, inden den blev kørt til is på maskinen. Idéen til denne mynteis med chokolade stammer fra min fantastiske tid i køkkenet hos Arne Fusager og Birthe Sandager på køkkenskolen i Provence. Jeg bruger dog min egen “isbase” og puttede bare den mængde mynte og chokolade i, jeg fandt passende.
Mynteis
250 ml sødmælk
150 ml fløde
20 (store) mynteblade
80 g hjemmelavet vanillesukker (alternativt: 80 g sukker og korn af 1/4 stang vanille)
4 æggeblommer
100 g chokolade, finthakket (jeg brugte Caraïbe 66% fra Valrhona)
Dagen før isen laves: Bring sødmælk og fløde i kog og tilsæt myntebladene. Køl mælken ned og lad den trække med myntebladene natten over på køl.
Si derefter myntebladene fra. Pisk æggeblommer lyse og luftige sammen med vanillesukker. Bring myntemælken i kog igen og hæld hurtigt mælken over blommerne, mens der piskes godt og grundigt med piskeris. Hæld iscremen tilbage i gryden og varm op til 83 grader. Køl derefter straks gryden (og iscremen) ned, ved at putte den ned i køkkenvasken fyldt med vand og isterninger. Køl cremen helt af (og gerne i køleskabet) inden den køres på ismaskinen. Tilsæt chokoladen til allersidst lige før isen er kørt færdig.
Tanja Maria skriver
Uhh, det ser lækkert ud! Lavede selv en chokolade-basilikum is henover sommeren, som blev absolut fantastisk! Skal sikkert prøve mynten som smagsvariant 😉
Tak for inspirationen, Anne!
Tanja
Line skriver
Kjaere Anne,
Den mynteis vil jeg ha! Det er akkurat saadan en is jeg elsker. Mynte er min favoritturt!
Jeg var ute med din mor paa mandag, vi hadde det saa hyggelig 🙂 Var saa fint aa se henne igjen. Ha en supersoed dag! KNUS
Anne au Chocolat skriver
Kære Tanja Maria
Den smager så godt 🙂
kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Line
Den smagte også så godt! Når jeg kommer til Indien næste gang, må vi lave en mynte is 🙂
kh Anne
Mikkel skriver
Hej Anne
Hvilken ismaskine bruger du?
Anne au Chocolat skriver
Kære Mikkel
Jeg prøver en Musso Sorbetière, købt i Kunst og Køkkentøj.
Kh Anne
Heidi skriver
Hej Anne.
Isen lyder rigtigt lækker!
Jeg står desværre ikke inde med en ismaskine? Så findes der en anden måde at lave isen på.. Kan den lægges i fryseren eller?
Mvh Heidi, og god onsdag aften
Tobias Dirksen skriver
Hvad hjælper det at sætte myntemælken i køleskabet natten over? Trækker det mere smag ud af myntebladene?
Tobias Dirksen skriver
Hvad hjælper det at lade myntebladene trække natten over? Trækker det mere smag ud af bladene?
Anne au Chocolat skriver
Bingo! 🙂
Josephine skriver
Hej.
Jeg elsker mynte/chokolade is, men jeg har ingen ismaskine. Og har ikke plads i mit køkken til at anskaffe mig en. Kan isen kommes i fryseren på almindelig vis i stedet?
Vh. Josephine
Anne au Chocolat skriver
Kære Josephine,
Åh denne slags is er bare bedst med en ismaskine.
Men du kan måske prøve at google parfaitis med mynte og chokolade – og så kommer der garanteret en opskrift frem, du kan lave uden ismaskine.
Kh Anne