Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri
  • The eBook: Gluten Free & Sugar Free

Brownies med Zacapa 23 år rom

8. juni 2013 af Anne au Chocolat

rombrownies
Forleden mødte jeg en mand, som sagde, at hans mål her i livet var at være glad; og at gå gladere i seng om aftenen, end når han står op om morgenen. Den målsætning har fyldt mit sind lige siden, og i aftes lykkedes det fuldstændigt, da jeg bagte disse brownies med rom i lige inden sengetid. Duften af chokoladekager, mens de bager, vækker altid glæden i mig. At jeg måske kom til at bage mine brownies ved en lidt høj temperatur, fordi jeg var en anelse distræt, og de derfor fik en smule for meget i bunden og i toppen har heldigvis ikke slået skår i glæden. De smager stadig super godt og er lækkert svampede og fudgy som brownies, når de er bedst.
Den glade mand talte også om at bryde vaner og være klar til fornyelse, og om at være forandringskabende og ikke blot forandringsparat. Hvis jeg havde søgt den trygge chokoladevej, havde jeg blot bagt mine almindelige brownies, men jeg havde lyst til at udfordre mig selv og kaste mig ud i et nyt eventyr. Derfor puttede jeg spontant Zacapa rom i mine brownies, inden de skulle bages. Jeg tænkte, at rommens eksklusive sødme ville gå godt til chokoladens rige smag, men var alligevel ret spændt på, hvor kraftig romsmagen ville være. Den viste sig at være helt perfekt.
Zacapa rommen, som kommer fra Guatemala, anses for at være en af de bedst smagende i verden, og basen i Zacapa rom er den allerførste “honning” fra sukkerrørene, som dyrkes i stor stil på Guatemalas frodige vulkanske jord, hvorpå solen skinner det meste af tiden. Rommen er lagret i 23 år, og jeg glæder mig vildt meget til at lave rom-rosin-is med den snart, da jeg tænker, at den kommer endnu mere til sin ret i ubagt tilstand.

Brownies med Ron Zacapa (en anden god rom kan også sagtens bruges!)

200 g smør
200 g mørk chokolade, jeg brugte Caraïbe 66% fra Valrhona
125 g mel
3 æg
265 g sukker
½ tsk. salt
3 spsk Ron Zacapa rom
Form: 20 cm x 30 cm  -½ bradepande

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Smelt smørret. Smelt derefter chokolade over et vandbad. Pisk mel, æg, sukker, salt til en luftig konsistens og rør langsomt smør i under omrøring. Vend derefter chokoladen og til sidst rom.
Fordel dejen i bageformen, som er foret med bagepapir.
Bag i ca. 20-23 min.

Husk at brownies skal bages dagen før! 🙂


romcollage

Skrevet i: Kager Tags: brownies, caraïbe, chokolade, rom, Ron Zacapa, valrhona

Previous Post: « Ananassorbet med ristet sesam og kokos
Next Post: Rabarberkompot med vanille og syltet ingefær »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten-free & Sugar-free

Search

Copyright © 2025 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap