Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

De bedste fastelavnsboller årgang 2020

23. februar 2020 af Anne au Chocolat

Har I haft en fin fastelavnssøndag? Vi holdt fastelavnshygge på legepladsen i rækkehusrækkerne i formiddags med kaffe til de voksne og slikfyldte fastelavnstønder til børnene. Kaj blev kattedronning:) Og der var dejlige fastelavnsboller til alle.
Ungerne fejrer fastelavn i vuggestuen og børnehaven i morgen, og så er fastelavn også forbi for denne gang.

Egentlig har jeg allerede en opskrift på fastelavnsboller fyldt med vaniljecreme og marcipanremonce, men jeg har finpudset den til det endnu bedre her, synes jeg. Så den skal I også have.

♥

Fastelavnsboller med vaniljecreme og remonce
16 stk

Dej:
175 ml sødmælk
35 g gær
2 æg
120 g smør, blødt
1 tsk salt
30 g sukker
1/2 tsk stødt kardemomme
ca. 500-550 g mel

Vaniljecreme:
200 ml sødmælk
1 vaniljestang
7 g maizena
50 g sukker
2 æggeblommer (lav gerne marengs eller en pavlova af hviderne:))

Remonce:
60 g smør, blødt
60 g sukker
60 g marcipan, revet

Æg til pensling

Glasering:
50 ml vand
50 g sukker

Smeltet chokolade på toppen eller kakaoglasur

Dejen:
Varm mælk til fingervarmt i en gryde. Hæld mælken i en skål eller røremaskine. Tilsæt gær og rør rundt. Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme og blødt smør sammen med den første 1/3 dl af melet og rør rundt. Tilsæt derefter resten af melet lidt efter lidt og rør rundt, til dejen er blank, blød, smidig og fugtig, uden at klistre fast til fingrene. Dæk skålen med et rent opvredet (fugtigt) viskestykke, og lad dejen hæve et lunt sted i 1 time.

Vaniljecreme:
Bring mælken i kog sammen med halvdelen af sukkeret og vaniljestang tømt for korn. Pisk æggeblommer godt sammen med resten af sukkeret, vaniljekorn og den sigtede maizena. Fjern vaniljestangen. Hæld den kogende mælk over i æggemassen og pisk godt. Hæld cremen tilbage i gryden, og kog det sammen under kraftig piskning, til cremen tykner. Hæld straks cremen over i en skål og køl den af.

Remonce:
Rør smør, sukker og marcipan sammen i en skål.

Samling af fastelavnsbollerne:
Vend den hævede dej ud på et let meldrysset bord og rul den ud til en firkant på ca. 40 cm x 40 cm. Skær dejen i 16 firkanter. Fordel en skefuld vaniljecreme på hver firkant og derefter en skefuld remonce. Fold dejens hjørner ind over fyldet, og giv dejen et godt klem i samlingerne for at sikre, at fyldet ikke løber ud under bagningen. Læg bollerne med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad fastelavnsbollerne efterhæve et lunt sted i ca. 45 minutter under et rent opvredet (fugtigt)viskestykke.

Bagning og glasering:
Pensl de hævede boller med sammenpisket æg og bag dem i 12-13 minutter ved 200 grader varmluft, til de er flot gyldne. Bring imens vand og sukker i kog til glasering og lad det koge, til sukkeret er opløst. Pensl de helt nybagte boller med den varme sukkerlage.

Køl fastelavnsbollerne af på en bagerist. Pynt med smeltet mørk chokolade eller en glasur af flormelis, kakaopulver og lidt kogende vand.

Skrevet i: Kager

Previous Post: « Hvid chokolade mousse med hindbær og ristede mandelflager
Next Post: Snitter med jordbær og brombær (dansk sommersødme fra fryseren) »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2026 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}