I tirsdags var jeg til en spændende workshop i den dygtige fotograf Line Falks fine studie på Nørrebro. Workshoppen handlede om madfotografi og var arrangeret af den søde og yderst engagerede blogger Linn aka. Frk. Kræsen (I kan se billeder fra workshoppen og læse meget mere om den, hvis I klikker på linket til Linn), kokken og kogebogsforfatter Marie Schmidt samt Line Falk selv. Workshoppen tog udgangspunkt i, at Marie stylede en figensalat, som Line tog billeder af. Vi så det hele in action – på tallerkenen og på den hvide væg, hvor billederne blev projekteret direkte fra Lines kamera via hendes computer. Det var sjovt endnu en gang at få mulighed for at komme bag i kulissen på sådan en madsag. Derudover fortalte Line mere generelt om madfotografering, og hvad der gør madbilleder interessante og appetitlige at kigge på.
Jeg bagte mine himmelske brownies med hvid chokolade dagen efter workshoppen og kunne ikke lade være med at skrue en tand mere op for stylingen. Det var ret sjovt at tænke i de baner faktisk!
Kan I lide billederne? 🙂


