For to år siden var jeg ikke så begejstret for peanut butter, hvilket fremgår ret tydeligt i dette indlæg. Siden hen er jeg faktisk blevet ret pjattet med peanut butter, ofte smurt på ristet rugbrød, som jeg topper med bananskiver, kokos og kakaonibs. Jeg har én peanut butter favorit, og det er den økologiske fra Rømer. Her er den fint forenet i en opdateret udgave af mine peanut butter cookies med Crushed Diamonds chokoladen fra Chocolate and Love. Det er en behagelig og hyggelig mælkechokolade med knasende kakaonibs i.
Til ca. 20 cookies:
100 g smør, blødt
100 g brun farin
50 g sukker
1 æg
100 g peanut butter
100 g mel
100 g havregryn
1/2 tsk bagepulver
1/3 tsk salt
200 g chokolade (jeg brugte Crushed Diamonds – mælk og mørk er begge gode i disse cookies)
Rør smør, brun farin og sukker godt sammen indtil en cremet og let luftig konsistens. Tilsæt ægget. Rør peanut butter i. Rør derefter mel, havregryn, bagepulver og salt i. Slut af med at vende de to chokolader i. Form til kugler, læg dem på en bageplade med bagepapir med god afstand imellem, tryk dem let flade. Bag i 12-14 minutter ved 190 grader varmluft – eller indtil fint gyldne, det kan variere alt efter ovnen.
Johanne skriver
Åhrha jeg er også først begyndt at få øjnene op for glæden ved peanutbutter nu. Må prøve den fra Rømer som du foreslår. 😉 Jeg har også en småkageopskrift på min blog i dag. Det er bare sådan noget man har lyst til på en fredag. 😉
nataliechristina skriver
ååååh den chokolade er SÅÅÅÅ god! mmmmmmh
Anne au Chocolat skriver
Kære Johanne,
Glæde dig til at prøve den 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Natalie Christina,
Det er så hyggelig ja 🙂
Kh Anne
Carsten skriver
Puuuuu jeg kom til at lave en dopel porsjon . Tror jeg bliver nodt til at løbe en tur . De er så gode ..
Anne au Chocolat skriver
Kære Carsten,
Du er sød! Jeg håber snart at se dig igen 🙂
Kh Anne
Sophie skriver
Kære Anne
Tror du de er fryseegnede?
Tak for en inspirerende blog!
Kh
Anne au Chocolat skriver
Kære Sophie,
Jeg har ikke prøvet at fryse bagte cookies, men du kan fryse dejen og så er det hurtigt lige at bage dem 🙂
Kh Anne