Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Chokoladefestival 2011

14. marts 2011 af Anne au Chocolat

I går afholdt Chokoladeselskabet deres årlige Chokoladefestival. Jeg var selvfølgelig i mit rette element, og jeg var der hele dagen fra 9.30-17.00. Der var så meget chokolade at smage og købe, både nye og gamle kendinge. Og en masse folk jeg gerne ville udveksle chokoladepassionerede tanker med.

I indlægget her kommer I til at se billeder af nogle af de chokolader og andre spiselige sager, jeg nød i går. Jeg smagte væsentlig mere end de figurerede chokolader, men jeg kunne ikke tage billeder af det hele. Og til min store ærgrelse, fik jeg ikke taget billeder af kåringen af vinderne til Årsprisen og Årets Nyhed, men det var fordi, jeg var alt for opslugt og ivrig efter at se denne del af Chokoladefestivalen in real life. Vinderne af Årsprisen havde jeg jo selv haft æren af at være med til at kåre. Den dygtige Rikke Gryberg vandt både Årets Fyldte Nordic Fusion og Årets Smagssatte plade Umami. Årets Plade Version 3.0 var lavet af Xocolatl fra Haderslev. Årets Nyhed blev Nikolaos Strangas Conditori & Cakeaway. Mere om Niko og hans kager sidst i indlægget. Nu til chokoladen.

Jeg lagde ud med at købe 12 plader fra det schweiziske chokolademærke Beschle, som formanden for Chokoladeselskabet Tom Hansen præsenterede for mig for et år siden. Da chokoladerne ikke kan købes på dansk jord, var det helt chokoladestrategisk at købe så mange plader i går. Jeg har nemlig en lille håndfuld chokoladepassionerede venner som, jeg har tænkt mig, skal smage pladerne.

Friis-Holm var også tilstede med en stand på festivalen. Jeg er rigtig glad for Mikkels chokolader. Jeg skrev også om dem i forbindelse med Madbloggersymposiet. Desværre havde jeg lige brugt alle mine penge på Beschle, da jeg kom til Mikkels stand. Heldigvis ved jeg, hvor jeg kan få fat i chokoladerne her i København.

Udover selv at producere chokoladeplader er Friis-Holm også ene-importør i Danmark af den californiske chokolade Sharffen Berger, som I kan skimte i baggrunden på ovenstående billede. Jeg er ret glad for Sharffen Berger, men meget træt af, at de er holdt op med at producere Dark Milk, som var min favorit.

Det britiske online chokoladefirma Chocolate and Love delte stand med Friis-Holm. De producerer deres egne chokolader, som jeg glæder mig til at skrive om i næste uge, og sælger derudover det skønne italienske chokolademærke Amedei. Jeg købte ovenstående chokoladeplade med hjem, som jeg ser meget frem til at smage. Jeg spiste Amedei til jul sammen med min familie og var helt vild med det.

Fadet her er fyldt med chokolader fra Svaneke Chokoladeri, som laver alle deres chokolader i hånden. Jeg smagte den lysere trøffel til højre i billedet, som var en ganske almindelig lækker chokoladetrøffel smagt til med appelsin. Den var super cremet og havde en fin og perfekt afstemt smag af appelsin i forhold til chokoladen.

Her ser vi Årets Nyhed i færd med at lave små chokoladefondanter med sin datter i demo-køkkenet.

Niko havde sine lækre macarons med på festivalen samt en masse små fine kager, skumfiduser, kys, småkager og hjemmelavet müsli.

Denne smukke tærte med hvid chokolade og bær havde jeg konstant lyst til at sætte tænderne i. Men jeg gjorde det ikke.

Flere små macarons. Miam miam, som vi siger det på fransk.

Noget af det sidste jeg købte på festivalen var en honningkage fra Xocolatl. Jeg har hørt så meget godt om den, og den skal spises sammen med min farmor :). Jeg købte også Årets Plade Version 3.0, som jeg skal lege med i morgen med min madven Jonas. (Men der skal også bruges en ordentlig håndfuld af Caraïben)

Sidst men ikke mindst vil jeg nævne, at Meyers Bageri havde en bod med pains au chocolat, brownies, chokoladekager, chokolademousse, trøfler og chokoladeboller. Det hele så så indbydende ud, men jeg kunne ikke klemme mere ned. Til gengæld ved jeg jo, at der bor en bager i Jægersborggade 🙂

Tak til Chokoladeselskabet for en vellykket festival, der fyldte mit hjerte med chokolade!

Skrevet i: Uncategorized Tags: Amedei, Beschle, Chokoladefestival 2011, chokoladeselskabet, Friis-Holm Chokolade, honningkager, kys, macarons, Meyers Bageri, müsli, Niko Strangas, Nikolaos Strangas, Pain au chocolat, Tap1, Xocolatl

Previous Post: « Små banankager à la Valrhona + Chokoladefestival
Next Post: Beschle, din schweiziske chokoherlighed! »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2026 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}