For 2 uger siden gæstede Diego Badaró, manden bag det brasilianske økologiske AMMA chocolate, som tidligere nævnt her på bloggen Danmark for at afholde en chokolækker Masterclass i Meyers Madhus. For mig har der altid været noget ganske særligt over at blive indført i andre menneskers passion. At det er chokolade og kakaofrugter, Diegos hjerte banker for, gør det bare endnu bedre.
Til Masterclassen havde Diego bragt vaskeægte kakaofrugter med sig fra regnskoven i Brasilien, og det var mit allerførste møde med en hel frisk kakaofrugt in real life. Og med fare for at lyde vanvittig har jeg efterfølgende konstateret, at det var et helt specielt øjeblik i mit liv, da jeg fik kakaofrugterne i hænderne. Tænk engang at disse smukke amerikansk-fodbold-lignende-farverige-frugter sammen med den frodige natur, kompetente mennesker og lidt sukker kan producere chokolade, min yndlingsspise i hele verden. Er disse frugter ikke bare gudesmukke og dygtige? 🙂
Jeg fik ikke knipset nogle billeder af den flækkede kakaofrugt, men jeg kan fortælle jer, at vi i løbet af Masterclassen fik lov til at smage på det hvide læskende og syrligt søde frugtkød, hvori kakaobønnerne fint lå og hyggede sig. Frugtkødet smagte lidt à la litchifrugt. Vi kunne ikke smage kakaobønnerne i kakaofrugten, da de på det tidspunkt er mere eller mindre uspiselige. De skulle først fermenteres, tørres og ristes, før vi kunne få lov til at smage dem. I kan se kakaobønnen på det stadie – som hele bønner og knust til kakaonibs – i indlægget her, da jeg fik lov til at tage begge dele med hjem.
Jeg er blevet helt vild med kakaonibs og deres rå, ristede og knasende kakaostyrke. Når jeg spiser dem på min morgenmad – eller som her tilført dejen til min morgenmadsvaffel som med ét blev ekstra crunchy – lukker jeg øjnene og tænker på regnskoven i Brasilien. Præcist som Diego har sagt, at jeg skal gøre det. Jeg håber, at jeg en dag får mulighed for at stå blandt kakaotræerne lige midt i regnskoven.
Den dér vaffel med kakaonibs blev bare fantastisk. Jeg drømmer stadig om den 🙂
