Kender I det, når man smager en skefuld af en dessert og pludselig føler, at man er havnet i paradis ? Den følelse havde jeg i min krop og i mit madhjerte i fredags, da jeg var på Jens Vestergaards dejlige restaurant Mêlée med min far.
Denne skønne fredag aften på Mêlée havde vi forinden drukket dejlig champagne, spist lækre snacks og den mest fabelagtigt fantastiske tartar, og så smagte vi onglet (nyretap hedder det vist på dansk) for første gang og drak en knivskarp Château Montus 1990 til.
Da vi kom til desserten, var jeg helt og aldeles mæt, men så huskede jeg heldigvis på min anden mave (I ved.. den til søde sager!), og så var der pludselig plads og ekstra lyst til et sødt indslag.
Som I kan se på billedet, udgjorde desserten en ret rustik servering. Lige som jeg kan lide det, var der fokus på det solide håndværk og på enkelte gode råvarer, der bare sad lige i skabet. Desserten var et bagt æble med vanilleis. Punktum. Ja, det lyder meget simpelt, men det smagte så forbandet godt og varmede mit madhjerte helt igennem, ren comfort-yummy-food.
Det bagte æble var helt karamelliseret, da det kom ud af ovnen. Det havde dog trods mængden af sukker formået at bevare en stor del af sin oprindelige fine syrlighed, hvilke gav et godt modspil til den indkogte karamelliserede sukkerlage, der fulgte æblets vej på tallerkenen. Til det bagte æble blev der serveret en enorm skefuld af den mest fløjlsbløde og cremede vanilleis, jeg kender, spækket med de smukkeste sorte korn. Isen er lavet af Jakob de Neergaard, den tidligere køkkenchef fra Søllerød Kro.
Forrige gang jeg var på Mêlée, fik jeg en dejlig klassisk baba med armagnac og crème fraiche. Den smagte vidunderligt, men ikke desto bestilte jeg en kugle af Jakobs vanilleis bagefter, fordi jeg elsker den så meget.
Tak til Jens og Jakob for en dejlig efterårsagtig æbledessert med vanilleis!
Mette skriver
Umm, hvor ser det lækkert ud! Er det “dessert-maven” du mener? Den er vi nogle som er heldige at være udstyret med 😉
Marian skriver
Jeg har heldigvis også altid plads til alle retter inkl. dessert i min mave når jeg spiser ude…. og jeg kan ikke være mere enig: simple desserter, ærlige råvarer og masser af gode smagoplevelser -så behøver det virkelig ikke være food stylet til den store guldmedajle hvis smagen er himmelsk!
foodfanatic skriver
Kære søde Anne
Mmm… jeg tror aldrig, at et æble har set så syndigt ud. Får straks lyst til at lave dessert med æbler.
Kram Nadia
Laura skriver
Jeg håber også at “An apple a day, keeps the doctor away” gælder, selvom æblet er blevet “lettere” tilberedt 😉 – Om ikke andet er det godt for sindet…
Det ser godt nok lækkert ud!
/Laura
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette
Det er lige præcis den mave, jeg taler om! Gudskelov for den 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Marian
Det lyder til, at vi er enige om mange dejlige ting 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Syndige æbler og søde Nadia længe leve 🙂 Vi ses snart igen!!!
Anne au Chocolat skriver
Kære Laura
Du har så evigt ret! 🙂
Desserten gjorde mig i hvert fald mega glad!