Konkurrencen er slut, og vinderen blev Martin Jensen. Han har fået besked!
I dag står den på konkurrence, når jeg serverer muligheden for at vinde den nye lækre kogebog Lakrids i Maden af Johan Bülow. Bogen er proppet med sort magi og lakrids i både det søde og salte køkken, og den byder endda på en håndfuld cocktails, hvori lakridsen indgår. Jeg drømmer om at smage chokoladetrøflerne med lakrids. Lige nu!
Da bogen udkom for kort tid siden, var jeg inviteret med til receptionen, og Hr. Lakrids bød på en masse lækre smagsprøver fra bogen, hvis billeder i øvrigt er taget af den dygtige Columbus Leth, som også knipser billeder til chokoladebogen, som er på vej.
Hvis I har lyst til at deltage i konkurrencen om at vinde Lakrids i Maden kogebogen, skal I blot skrive en lille hilsen til indlægget. Jeg lader konkurrencen køre indtil fredag den 1. november kl.12. Jeg trækker lod, og vinderen får besked med det samme.
Denne lille lakridsede dessert kommer på bloggen en af dagene. Der er lakrids i cremen under solbærsyltetøjet lavet af min mor og de sprøde sukkersøde rugbrødstern. Nam.
God søndag, søde folkens!
Marie skriver
Uhh, det ville pynte på en regnvåd 1. nov. at vinde sådan en lækker bog!
Kristine Nørgaard skriver
Elsker elsker elsker Lakrids, men har bare for lidt viden om hvordan man bruger det ordentligt i mad og kager, så man får den helt rigtige og tilpasse lakrids smag! Vil da lige benytte denne besked til også at sige at jeg virkelig holder meget af din blog her, den er så sød, og kan blive ved med at surfe rundt på den, du forstår virkelig også at skrive og tage billeder så ens mundvand bare er ved at løbe i vand, for hvis der er noget jeg elsker mere end lakrids er det chokolade, gerne sammen 😉 Rigtig god weekend til dig!
Anne Sophie skriver
Uhmm. Lakrids kan man ikke få for meget af. Glæder mig så meget til at nærlæse De lækre opskrifter i bogen. Så det kunne jo være rigtig godt at viden bogen. Tak for en helt utrolig dejlig og inspirerede chokolade-side!!
Mette skriver
Jeg elsker lakrids og bülows er den bedste. Jeg fik smagsprøver på Food Festival og måtte købe både lakridspulver og lakridssirup så jeg kunne lave is og kage. Vil helt sikkert gerne vinde bogen
Lene Bonde skriver
Hvem vil ikke gerne vinde en bog om lakrids – jeg vil i hvert fald rigtig gerne!
God weekend 🙂
Annie Berg skriver
Vil SÅ gerne lave mad med lakrids! Elsker smagen – og har flere gange købt lakridspulver, men kan ikke finde ud af at bruge det så det passer sammen med andre smagsstoffer i maden. Så nu står jeg med lakrids – men ingen opskrift! Har dog fundet ud af, at det er rigtig godt om morgenen med et lille drys ovenpå skyr!