I denne måneds Eurowoman er der et interview med mig om mine søde madvaner, og på coveret citeres jeg med ordene “jeg spiser mindst et stykke chokolade hver morgen”. Her til morgen har jeg spist en chokolade fra min AMMA julekalender og et stykke hjemmelavet konfekt.
Når jeg lægger chokosøde billeder op på min instagram-profil, knyttes der af og til kommentarer som “hvorfor vejer du ikke 200 kg med de søde sager, du spiser”. Mit svar plejer at være noglet à la “For mig handler det kort fortalt om kvalitet frem for kvantitet, livsnydelse, en masse grøntsager og ‘portionskontrol’ – jeg lytter utroligt meget til min krop og spiser, hvad jeg har lyst til og brug for.” I nogle uger spiser jeg maaaaaange chokoladesøde sager, og så holder jeg lidt igen i andre. Men jeg spiser ALTID chokolade. Lykken er jo chokolade 🙂
Billederne af disse tre stykker konfekt (Panpepato-barer, juletrøfler og marcipansnitterne) knipsede jeg for et par år siden. Opskrifterne er lavet af min søde tidligere kollega Liza Hvidt, og I kan finde dem på Chokolade Compagniets side lige her. De er så julehyggelige, at de fortjente at blive delt med jer!

Jeg vil lige minde jer om, at I stadig kan købe gavekort til vores chokoladekogebog ‘Lykken er chokolade’, som udkommer den 25. februar. Gavekortet kan nemlig fint ligge under juletræet, hvis I mangler søde gaveidéer. Så får I/gavemodtageren et signeret eksemplar og en sød chokoladehilsen fra os begge med posten, når bogen kommer til februar. Hvis det frister, så skriv en mail til a.moltkehansen@gmail.com for mere info og læs gerne mere om gavekortet i dette indlæg. Jeg sender første portion gavekort af sted med posten i dag! 😉
Chokolade-kh’er fra Anne.


