I sidste uge var jeg på køkkenskolen i Tourrettes-sur-Loup for at assistere ved et af sæsonens sidste trøffelkurser. Sikke et kursus! Jeg har en stor og varm forkærlighed for den lille sorte knoldede tingest, hvis ekstraordinære smag og duft med ét kan tilføre almindelige retter som kartoffelmos og røræg det ekstra lille magiske touch, der gør hele forskellen.
Magien var til stede i køkkenet hele ugen, og jeg nød hvert sekund i trøflens selskab. Jeg lærte også, at den fungerer fuldstændigt fabelagtigt i rigelige mængder drysset over svamperisotto med små tern af græskar.
Jeg gør dette indlæg kort, da jeg skal have indhentet sidste uges pensum – man får ikke læst meget på en uge, der står i trøflens tegn. Til de trøffel-interesserede henviser jeg atter igen til min første madartikel nogensinde, som netop omhandler denne lille sorte sag, Tuber Melanosporum.
Slutteligt må jeg dog lige lave den søde kobling til overskriften og fortælle, hvor helt ubeskriveligt fantastisk vanilleis med trøffel smager. På nedenstående billede har den friskhøvlede trøffel netop ramt vanillecremen. Efter en kort omrøring og et par timers kølig hvilen er cremen klar til at blive kørt til is. Nam!
