Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Søde eventyr fra chokoladens univers i ugen der gik

14. marts 2012 af Anne au Chocolat

De fleste af jer har efterhånden luret, at min hverdag er meget sød og chokoladet. Sidste uge var imidlertid i en hel anden chokolade-liga, og jeg har sjældent (særligt hvis vi også tæller mandagens fabelagtige masterclass med Damian Allsop med) oplevet noget lignende. Der var chokolade en masse, og I kan tro, at jeg nød det til den store guldmedalje. Denne uge har jeg dog tænkt mig at skære lidt ned på indtaget, da jeg er ved at lade op til næste uge, hvor jeg tager til Paris i en håndfuld dage. Jeg har nemlig en hel liste med chokoladebutikker, jeg skal besøge i Paris. Jeg glæder mig bare ved tanken.
Indlægget kommer til at handle om nogle af de søde sager, jeg satte tænderne i i sidste uge før og under Chokoladefestivalen, som jo i år lykkeligvis bredte sig over to dage – dobbelt så meget chokolade til folket! På øverste billede ser I en kanel og kardemommet Krydret Kaffe, jeg drak på Estate Kaffebar i starten af ugen, og jeg fik naturligvis en carré Caraïbe serveret til. Den bliver man altid lige lidt ekstra glad af. Kaffen var i øvrigt et dejligt indslag midt i en kølig og blæsende dag.

Et par dage efter var jeg i Torvehallerne, hvor jeg mødtes med min veninde Elise, som arbejder på The Coffee Collective midt i madmekkaet. Vi havde en flødebolle-date. Elise ville nemlig gerne have, at jeg smagte A XOCOs lakridsflødebolle. Vi delte den og prøvede også nogle af de andre, og jeg må sige, at lakridsflødebollen helt klart var det største hit. Skummet inden i sad lige i skabet – dejligt lakridset, hvis man kan sige det. Og med en sprød kiksebund, som også smagte af lakrids. Og så er kombinationen af lakrids og hvid chokolade jo efterhånden blevet til et uadskilleligt gammelt ægtepar – på den gode måde! Har I smagt den ?

På Chokoladefestivalen blev jeg mødt af så mange lækre ting, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal starte eller slutte. Jeg nåede langt fra at smage det hele og fik heller ikke taget billeder af alt det, jeg gerne ville. Og jeg vil i den forbindelse gerne rette en særlig ros til de fabelagtige is fra Svaneke Is og Xocolatls karamelæg, som jeg desværre begge havde spist, inden jeg nåede at tænde for kameraet. Nogle gange ødelægges den umiddelbare vilde nydelse også af, at man skal knipse billeder.
Til gengæld nåede jeg at tage billeder af Friis-Holms skønne Dark Milk, som har en helt særlig plads i mit chokoladehjerte, og som jeg selvfølgelig også fik købt med hjem sammen med nogle af de andre Friis-Holm plader. De skal nydes i godt selskab ved en særlig lejlighed. Mikkel som producerer Friis-Holm chokoladen er så stjernesej og en kæmpe chokolade-inspirationskilde. Jeg holder meget af at tale chokolade med ham og gør det, hver gang jeg har mulighed for det.

På billedet ovenfor ser I nogle af Damian Allsops søde mesterværker. Jeg smagte både hans vandganacher på festivalen og mandags til hans masterclass (som jeg laver et separat indlæg om) og så købte jeg også hans pure collection med hjem og glæder mig til at smage den – en gang efter Paris. Den fine runde og let kantede chokolade nedenunder er en af Damians clouds, som jeg tidligere har beskrevet i dette indlæg. Meget interessant chokolade med en ret stort underholdningsværdi i konsistensen alene. Smagen var også fremragende, men vandganacherne gav mig nu den største “wauw”-oplevelse.

De sidste tre billeder viser nogle af de søde indslag fra min kære kollega Lizas demo på Chokoladefestivalen. Hun lavede inspirerende desserter til foråret og sommeren, der jo snart kommer. Denne lille søde sag var bagte stykker af rabarber, hvid Ivoire chokoladecreme og karamelliseret Ivoire. Det smagte himmelsk på den sommeragtige måde : )

Kære søde læsere, hvor tit spiser I egentlig chokolade ? Kan jeg lokke det ud af jer ? : )

Skrevet i: Uncategorized Tags: axoco, Chokoladefestivalen, clouds, Damian Allsop, Dark Milk, Estate Kaffebar, flødeboller, Friis-Holm, Krydret Kaffe, lakrids, lakridsflødebolle, Latte, Svaneke is, water ganache, Xocolatl

Previous Post: « Marcipan-havre-småkager overtrukket med hvid chokolade
Next Post: En dessert fra Krogs Fiskerestaurant med Aalborg Jubilæums Akvavit i, samt en lille konkurrence »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2025 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}