E-bog - Glad Morgenmad - Køb her
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-bog Glad Morgenmad

Frangipane tærte med abrikoser og ribs

25. juni 2016 af Anne au Chocolat 8 kommentarer

Processed with VSCO with f2 preset

For to dage siden fyldte min blog syv år. SYV år. Smag lige på de ord… det er alligevel en del tid! Jeg glemmer fødselsdagen hvert år. Måske det hænger sammen med, at fødselsdagen falder samme dag som Sankt Hans Aften. Dagen efter plejer jeg at huske på den. Det gjorde jeg også i går, og så jeg bagte denne sommerlige mandelsøde tærte med friske abrikoser og ribs. Jeg kom i tanke om denne abrikoskage med frangipane og byggede videre på den. De syrlige ribs og den sprøde mørdej er virkelig prikken over i’et, og denne tærtes fantastiske smag får englene til at synge!

Frangipanetærte med abrikos og ribs
8 personer

Mørdej:
100 g mel
40 g flormelis
1 knivspids salt
75 g smør, koldt
1 tsk vand

Frangipane:
80 g smør, blødt
80 g sukker
80 g mandelmel
2 æg

Til topping:
4 friske abrikoser
40 g ribs
15 g mandelflager (eller hakkede mandler)
Lidt flormelis

Mørdej:
Kom mel, flormelis og salt i en røremaskine. Skær smør i tynde skiver og kom det i røremaskinen. Rør indtil det ligner “revet parmesan”. Saml dejen med vand. Dæk dejen til og lad den hvile på køl i 30 minutter. Rul den ud mellem to stykker bagepapir og kom den i tærteformen (20 cm i diameter). Alternativt kan dejen trykkes ud i formen med fingrene.

Frangipane:
Pisk smør og sukker godt sammen, vend mandelmelet i og tilsæt æggene et ad gangen. Fordel mandelcremen på mørdejsbunden.

Topping:
Halvér abrikoserne og læg dem ned i mandelcremen med skindet ned af. Fordel ribs og mandelflager på toppen og bag tærten i ovnen ved 175 grader i 25-30 minutter, til den er fint gylden.

Lad tærten køle lidt af inden servering og drys med lidt flormelis. Den kan snildt nydes med flødeskum eller en fuldfed creme fraiche.

Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

Skrevet i: Kager Tags: abrikos, frangipane, mandelcreme, mandler, Ribs, tærte

Previous Post: « Dulcey panna cotta
Next Post: Cookiekage med mælkechokolade-topping og kirsebær »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Meta / Fundamentalchocolate.wordpress.com skriver

    27. juni 2016 kl. 22:40

    Uh – Den ser lækker ud! abrikoser og ribs kan jeg også forestille mig er godt sammen!

  2. Anne au Chocolat skriver

    28. juni 2016 kl. 11:53

    Tusind tak for din søde kommentar 🙂
    Kh Anne

  3. Anne-Mette skriver

    28. juni 2016 kl. 13:33

    Uhm, jeg kan fornemme smagen blot ved at læse din opskrift. Hvis jeg er hurtigere end solsort parret i haven, kan jeg måske få lidt ribs til tærten, inden parret har spist alle bær ;-).

  4. Anne au Chocolat skriver

    28. juni 2016 kl. 21:30

    Kære Anne-Mette,
    Ih det lyder som et sødt solsorte-par! Håber det lykkes dig at få fingrene i nogle af ribsene 🙂
    Kh Anne

  5. Anne-Mette skriver

    3. juli 2016 kl. 20:57

    Hej Anne.
    Jeg fik lov til at plukke lidt ribs i dag af fru Solsort. Tærten smager himmelsk.
    I går lavede jeg din Koldskålspannacotta fra Irmas Krydderiet ….uhm, en lækker, frisk dessert, som vil blive serveret for gæster.
    Tak for dejlige opskrifter og inspiration.
    Kh Anne-Mette

  6. Anne au Chocolat skriver

    5. juli 2016 kl. 14:09

    Kære Anne-Mette
    Det er jeg så glad for at høre 🙂
    Rigtig god sommer til dig!
    Kh Anne

  7. Kamilla skriver

    19. oktober 2016 kl. 17:03

    Hej Anne
    Nu er det jo ikke lige sommersæson mere, mon tærten kan laves med blommer og brombær, eller tror du de vil safte for meget??
    Kh Kamilla

  8. Anne au Chocolat skriver

    19. oktober 2016 kl. 21:29

    Kære Kamilla,
    Jeg er sikker på, at begge dele ville være super godt. Men nok hver for sig ik? Altså en blommetærte og en brombærtærte 🙂
    God aften.
    Kh Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Kære alle, jeg holder pause fra bloggen men er aktiv på min instagram. Alle mine opskrifter er her stadig, og har I spørgsmål til dem, så send en mail til annemoltkedahl@gmail.com .

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på den gode smag, de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner. Jeg lever efter devisen: søde sager er sunde for sjælen.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bog – Glad Morgenmad – Køb her

E-book – Good Mornings – Buy here

lykken-er-is

Search

Følg mig på Instagram

Den smukkeste iskolde lørdag morgen ❄️🌞 me Den smukkeste iskolde lørdag morgen ❄️🌞 med nybagt, stadigt lunt og virkelig lækkert brød fra vores kære genbo, som har bagt brød til støtte for @dkindsamling 🙏🏻
Så blev det februar, og selvom jeg mere end nogen Så blev det februar, og selvom jeg mere end nogensinde før prøver at leve i nuet, glæder jeg mig over, at der kun er fire måneder til sommer og jordbær fra haven✌🏻🌞🍓
Life, lately 🤍 Life, lately 🤍
Som lovet, mine fastelavnsboller 💖 Gem den gern Som lovet, mine fastelavnsboller 💖 Gem den gerne 🏷

Dej:
175 ml sødmælk
20 g gær
30 g sukker
2 æg
150 g smør, blødt
1/2 tsk. stødt kardemomme
ca. 500-550 g hvedemel
1 tsk. salt

Vaniljecreme:
200 ml sødmælk
1 vaniljestang
7 g maizena
50 g sukker
2 æggeblommer

Remonce:
60 g marcipan 
60 g blødt smør
60 g sukker
40 g mørk chokolade 

Æg til pensling

Topping:
50 g god mørk chokolade 
20 g smør

Dej: Varm mælk til fingervarmt i en gryde. Hæld mælk i en røremaskine. Tilsæt gær & sukker og rør med dejkrog. Tilsæt æg, smør og kardemomme samt første 1/3 af melet og rør rundt. Tilsæt salt og mel lidt efter lidt og ælt til dejen er smidig og fugtig uden at klistre fast til fingrene. Dæk skålen med et rent fugtigt viskestykke og lad dejen hæve lunt i 45 min. Stil på køl natten over. 
Vaniljecreme: Bring sødmælk i kog sammen med 25 g sukker og vaniljestang tømt for korn. Pisk æggeblommer, 25 g sukker, vaniljekorn og den sigtede maizena sammen i en skål. Fjern vaniljestang. Hæld den kogende mælk over i æggemassen og pisk godt. Hæld cremen tilbage i gryden, og kog det sammen under kraftig piskning, til cremen tykner. Hæld cremen over i en skål og køl den af. Opbevar på køl indtil brug.
Remonce: Rør marcipan, smør og sukker sammen i en skål.
Samling: Vend den koldhævede dej ud på et let meldrysset bord og rul ud til en firkant på 40cm x 40cm. Skær dejen i 16 firkanter. Kom en skefuld vaniljecreme på hver firkant og så en skefuld remonce samt lidt hakket chokolade. Fold dejens hjørner ind over fyldet, og giv dejen et godt klem i samlingerne. Læg bollerne med samlingen nedad på to bageplader med bagepapir. Lad fastelavnsbollerne efterhæve lunt i 1,5 time under et rent fugtigt viskestykke.
Forvarm ovnen til 200* varmluft.
Bagning: Pensl bollerne med sammenpisket æg og kom første bageplade ind i ovnen. Stil et lille ildfast fad med vand på en bagerist og placer den et par riller under bagepladen. Bag fastelavnsbollerne i 6 minutter og fjern så det ildfaste fad. Bag bollerne 6 minutter mere. Køl af på bagerist og gentag bageprocessen med de sidste fastelavnsboller. 
Topping: Smelt chokolade over vandbad. Tilsæt smør og rør rundt til ensartet. Fordel på.
Følg mig på Instagram

Bliv fan på Facebook

Følg med på Bloglovin’

bloglovin

Copyright © 2023 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap